Viking gruppen vildsvin - heltesagn
Tors fisketur.

Tor havde ikke været hjemme i Tydsvang ret længe, før han følte, at han måtte af sted igen; ja, hanhavde så travlt, at han hverken fik bukkene og vognen eller nogen af sine venner med. Han antog skikkelse som en ung mand, da han gik af sted, og en aften, da det var ved at blive mørkt, kom han til en jætte, Hymer, som gav ham husly for natten.
Ved daggry stod Hymer op, klædte sig på og gjorde sig parat til at tage ud på havet for at fiske. Tor sprang også op, gjorde sig færdig i en fart og spurgte Hymer, om han ikke måtte komme med ud at fiske. Men Hymer svarede, han ikke ville være til megen hjælp, så ung og spinkel han var. Du kommer til at fryse, hvis jeg ror lige så langt ud, som jeg plejer og bliver liggende lige så længe som jeg plejer.
Men Tor svarede, at han gerne måtte ro langt ud; han mente heller ikke, at det ville være ham, der ville være den første, der ville ind igen. Tor var så gal i hovedet, at at det var lige ved, han havde knaldet jætten en med hammeren; men lod være, for han havde andet at bruge sine kræfter til den dag.
Han spurgte Hymer, hvad de skulle bruge til madding, men fik til svar, at den måtte han selv skaffe sig. Tor gik så hen til en flok okser, som Hymer ejede, og dér rev han hovedet af den største og tog det med ned til vandet, hvor Hymer allerede havde skubbet båden ud.
Tor gik om bord og satte sig midtbords, tog et par årer og gav sig til at ro. Hymer syntes, at der var god fart over den roning. Selv sad han forude, og de roede begge rask til. snart sagde Hymer, at de var ved den banke, hvor han plejede at fange helleflyndere, men Tor sagde, at han ville længere ud, og så tog de en tørn til.
Nu sagde Hymer, at de var så langt ude, at de ikke skulle længere, for ellers ville de møde Midgårdsormen. Tor sagde, at han ville ro endnu et stykke, og det gjorde han - men Hymer var ikke glad.
Så trak Tor årerne ind og gjorde en god stærk snøre klar og en krog, der passede til snøren; oksehovedet satte han på krogen og kastede ud, og krogen sank lige til bunds.
Der var bid med det samme; Midgårdsormen gabte over oksehovedet, og krogen skar sig mod sin skæbne. Men da ormen mærkede det, rykkede den så voldsomt i snøren, at Tor slog knogerne mod rælingen. Da blev Tor vred; han iførte sig asa-styrken og stemmede så hårdt imod, at han stak begge føder gennem båden, så han stod på havbunden - og så trak han ormen op til rælingen!
Ingen har set et være syn, en da Tor stirrede hvast på ormen gloede igen og udspyede edder og forgift. Hymer blev ganske bleg af skræk, da han så ormen, og vandet oven i købet skyllede ind og ud af båden; og da Tor greb hammeren og svang den, fik jætten fat i sin fiskerkniv og skar linen over mod rælingen. Ormen sank tilbage i havet, men Tor kastede sin hammer efter den, og nogle siger at han slog hovedet af den, lige da den dykkede under; men den lever nok endnu og ligger nede i dybet. Derpå gav Tor Hymer én under øret, så han stod på hovedet i vandet med fødderne lige i vejret. Og Tor vadede i land.
 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 38

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33792090415955sekunder