Vindingbogen - Anne-Lise og Bjarne

Indholdet er endnu ikke blevet tilpasset

 

 

Loddenborg

Skrevet af Anne-Lise Kristensen

 

 

Loddenborg matr. 2 bliver udstykket fra præstegården i 1805 til Anders Christensen, men bliver allerede solgt til Christen Sørensen i 1811, dennes søn Peder Christensen overtager gården i 1830, ved dette skift vokser hartkornet til lidt over 1 td., og Peder Christensen kan nu kalde sig gårdejer.

I 1869, 1878 og 1883 er der ejerskifte fra far til søn.

I 1888 køber min oldefar Jens Andersen gården og driver den til 1907, hvor hans datter ældste Kirstine og svigersøn Jacob Rasmussen, overtager den.

Jens Andersen havde 3 andre børn.

Sofie, blev gift med Harding, de drev en lille ejendom ned til Gudenåen ved Voervadsbro, flyttede senere til Voerladegård

Anders blev gift med Bolette og drev en gård på Kolding egnen. Deres datter Sigrid og svigersøn drev i mange år Hvilested Kro, en anden datter Marie var fast medhjælp der.

Ole drev på et tidspunkt Kathrinelund i Vinding, blev gift med Marry, de køber gård i Vrønding og de får 2 sønner, hvor den ene i mange år drev Hedelund Grusgrav ved Nim, en anden søn var medhjælper der. Han omkom ved en traktorulykke i grusgraven.

 

Kirstine og Jacob Rasmussen bliver gift i 1906. De får 3 børn

Magda f. 1907 gift med Helge Engebjerg i 1935, bosat i Sdr.Vissing de får 3 børn, 2 sønner, Erik fra 1937, bosat i Molde i Norge, Jørgen fra 1936 bosat i Sejling, den yngste datterAnne-Lise er gift med Bjarne Have Kristensen og bosat i Vinding siden 1968. De første 4 år på Lykkensprøve, dernæst på Præstegården, som forpagter i 32 år. Bor nu på Langballevej 2.

Jens f. 1911 gift med Jenny i 1937, de bosætter sig i Træden, senere køber de gård i Løve. De får en søn Bent, som stadig bor på gården i Løve.

Aksel f. 1922 Gift med Anna i 1944, de kommer som meget unge hjem og overtager Loddenborg i 1943, de får 8 børn, hvor nr 2 i søskende flokken

Hans Jacob Rasmussen køber gården af Aksel i ca.1970, driver den alene indtil 1974.

I 1974 bliver gården solgt ud af Rasmussen slægten, idet Knud og Ingerlise køber den.

Knud og Ingerlise Kristensen, driver gården med malkekøer, bygger nye stalde og total renoverer stuehuset og haven. Dammen som ses på det gamle billede, fylder de op, medens deres børn 4 er små.

Det meste af jorden er i dag solgt til Burgårde Vestergård.

I foråret 2011 køber de landbrugsjorden fra Vinding præstegård.

 

 

Tilbage til min morfar og mormors tid:

Kirstine og Jacob Rasmussen.

Som jeg husker min mors fortællinger fra Loddenborg, var der nogle elementer som ofte blev omtalt: Det var mosen, som jo gav tørv og efter den store dræning i 1956 gav mulighed for dyrkning eller afgræsning. Der blev også snakket meget om arbejderen, der omkom under dræningsarbejdet. Der var også noget farligt over mosen med bundløse vandhuller, eller gamle tørvegrave.

Der var toget, idet banen gik lige oven for markerne, med stoppested oppe ved Burgårde Østergård. Døgnets rytme hang sammen med tog tiderne og dens fløjten. Nå, det var så fire toget!

 Min mor fortalte også, da hun gik til Vinding Skole, var det et hit at sidde inde i de store rør, når toget kom buldrende. Rørene går under skinnerne øst for byen, og leder vandet fra Sømosen ned til Kringlebæk.

Hun fortalte også, at når de havde haft gymnastik i den gamle forsamlingshus, havde de en sæk, som blev vredet op i den åbne grøft, som ledte vandet fra mosen. På den måde gjorde de rent!

Dammen var også et sted der skulle passes på, men det var jo også spændende, med det liv der nu engang er ved et vandhul. Jeg husker også hvor spænende det var, når køerne skulle vandes med det vand fra dammen som blev pumpet direkte op i vandkarret, om der var en eller nogle Karusser med op.

I 1943 blev familien og gården ramt af en stor ulykke, idet min morfar Jacob og en karl omkom ved en drukne ulykke i ajlebeholderen.

Else Marie og Hans Jacob vil fortælle om ulykken, og hvordan det var at leve 3 generationer på en gård.

 

 

 

3 generationer under samme tag på Loddenborg.>

 

Loddenborg fra 1943 til 1957 med fokus på årsagen til 3 generationer under samme tag.

Fortalt af:

·        Harrit Klausen født 29-07-1927 Anna’ søster

·        Else Marie Kjær Sørensen født 29-10-1944 Anna og Aksel’s datter

·        Hans Jakob Rasmussen født 21-03-1946 Anna og Aksel’s søn.

Loddenborg’s ejere i ovennævnte periode:

Jakob Morten Rasmussen og Kirstine Marie Rasmussen

Aksel Sigurd Rasmussen (Jakob og Kirstine’s søn) til 1967

Hans Jakob Rasmussen fra 1967 til 1974

Knud Kristensen fra 1974

 

1943: Jakob og Kirstine drev Loddenborg sammen med en karl Kaj og en ung pige Harriet.

Efter endt højskoleophold var Aksel karl på en gård i Thorning, i denne periode var Anna på højskole. Den 1-2-1943 blev Anna og Aksel forlovede.

Den 23-7-1943 havde Harriet ferie, og Kirstine var på fødselsdagsbesøg hos datteren Magda Engebjerg, imens kørte Jakob og Kaj ajle ud. Sidst på eftermiddagen kom Kirstine hjem, hestene stod da alene ved ajlebeholderen. Jakob og Kaj var omkommet i ajlebeholderen. Kirstine måtte cykle op til Edward Laursen som boede på Burgårdevej for at ringe efter hjælp.

På ulykkesdagen måtte Aksel gøre sit arbejde på gården i Thorning færdigt inden han fik lov til at cykle til Vinding. Harriet’s ferie blev afbrudt, da hun var den eneste, der kunne malke køerne samt andet i staldene.

Efter denne tragedie blev Aksel på Loddenborg godt hjulpet af Edward og Harriet. Anna afbrød sit højskoleophold, og blev en del af Loddenborg’s arbejdskraft.

Kirstine blev boende på Loddenborg, og det unge par blev gift på en meget regnvåd dag d. 2-6-1944. Anna og Aksel blev forældre i okt. 1944, og i løbet af 12 år blev de forældre til 9 børn.

I 1947 fik Aksel bil uden at have kørekort, det erhvervede han først i 1948 til en pris af 10,- kr. pr køretime. Indtil da måtte han have Harriet til at være chauffør.

Indtil marts 1957 levede de 3 generationer under samme tag. Kirstine havde et soveværelse med pottestol samt duft af kamfer og en anden stue som var hendes, ellers deltes man om de øvrige rum. Kirstine fortsatte rollen som husmor, børneopdrager samt gav en hånd med i haven, som bestod af en stor prydhave og urtehave. Med til husmoropgaven fulgte hjemmeslagtningen, storvasken samt rulning og reparation af tøjet og varme sten i komfuret til de kolde senge.

Ud over at være mor var Anna’s opgave at hjælpe i staldene og marken. Hun nød at være tæt på de dyr der trængte til ekstra omsorg, samtidig havde hun børnene tæt på, de elskede at være i staldene sammen med hende. Arbejdsdagen var ikke slut efter aftensmaden. Omtalte have blev ordnet om aftenen eller i de tidlige morgentimer efter ordre fra Kirstine.

Aksel’s opgave var at tage sig af driften på gården i tæt samarbejde med en karl og en daglejer i travle perioder. Med til driften hørte også tørvegravningen, samt at stille en mand til rådighed til snerydning, når sneen lukkede Burgårdevej. Rollen som far var at skabe ro når det var spisetid samt når der var gæster på besøg. Kunne roen ikke opnås ved at kigge børnene i øjnene indeholdt gangen et lukket skoskab. Efter en tur i skabet var der tavshed fra faderen i en længere periode. Midlet med en våd karklud i hovedet som Kirstine brugte, overtog han ikke.

Med til livet på en gård hørte megen nabokomsammen. Ca. 2 gange om året var man på besøg hos hinanden. Til disse sammenkomster blev der bagt bl. a. galopkringle, medaljer samt gjort rent ude og inde. Inden kaffen i den store spisestue beså mændene staldene og markerne, og konerne var på havevandring.

Derudover holdt Anna og Aksel sammen med Kirstine fast i megen familiesammenkomst. Til disse var optakten spisning, senere bese området udenfor efterfulgt af kaffebord og fællessang – især salmer.

 

 

 

 

 

 

 

Savværket.

 

Palle Bruun Vinding Tved købte Vinding savværk af Andreas Isaksen i 1945, Andreas drev Både møllen, elektricitetsværket og savværket.

Savværket var en stor arbejdsplads i Vinding, af ansatte var Egon Nielsen som var formand. Johannes Nielsen blev gift i 1946 med Karen, derefter ansat som savskærer, Henry Nielsen, Anton Nymand                                                                                       

stod også ved savene, de savede tømmer op til fiskekasser. Søren Peter Mikkelsen og Knud Thygesen sømmede fiskekasserne sammen.

Fiskekasserne blev kørt hen på stationen læsset på godsvogne og kørt til Esbjerg,

Tømmeret kom fra Løndalskovene blev kørt til savværket af Svend Skovkusk(Svend Kristensen) som kørte med to store skovheste.

Der blev også savet bøge parket, det var en betydelig mængde bøgetræer der blev til gulve, bøgen kom også fra Løndalskovene .

 

De færdige bøgestave blev også læsset på godsvogne, og derefter fragtet til Junkers fabrikker på Sjælland for at blive videre forarbejdet til parketgulve.

 

 

Ulykker ved jernbaneoverskæringen.

 

Ole Jensen Lykkensro blev i bil påkørt af toget, kun bilen tog skade.

Beretningen lyder:” Alfred Nielsen kom cyklende over overskæringen, bagfra kommer Ole Jensen kørende i bil. I mellemtiden starter blinklyset fordi toget kommer, det overser Ole, fordi han kun ser efter Alfred, resultat påkørt af toget, Ole giver Alfred skylden for ulykken.

 

 

Niels Vognmand overser toget bliver ramt, stor materiel skade på lastbilen. Neils` kone Gudrun

skælder Niels godt og grundig ud lige på stedet, fordi han har ødelagt lastbilen.

 

 

Chr. Dalsgård Munkegård mistede ben og heste.

I 1939 skete der en alvorlig ulykke i jernbaneoverskæringen. Dalsgård skulle på stationen med slagtesvin, som blev fragtet med godstog til Horsens Andelssvineslagteri. Han kommer kørende med heste og vogn ned gennem byen og er vel lidt for sent på den. Toget fløjter, Dalsgård mener han lige kan nå over, med det resultat: Toget rammer heste og vogn, hvorved Dalsgård får benene kørt af og begge heste dræbt.

 

 

BEBOERE I VINDING I 1785

1 Præstegården                     Provst Jokum Monrad

2 Vindingholm                       Niels Christensen

3 Ryttergården                      Simon Sørensen

4 Frederikslund                      Ole Smed - selvejer

5 Katrinelund                         Frants Christensen - selvejer

6 Overgård                            Jørgen Sørensen

7 Elmegård                            F. Paarup - selvejer

8 Munkegård                          Stephen Olufsen - selvejer  

9 Damgård                             Rasmus Paarup

10 Vestergård                         Rasmus Thøgersen

11 Nygård                               Jens Sattrup - selvejer

12 Nedergård                          Jens Petersen - selvejer

13 Alfred Nielsens gård                 Jørgen Sørensen - selvejer

14 Skolen                               Sognedegn Palle Møller Fischer

 

Lykkensro - udflyttere fra Mattrup Gods byggede 2 gårde - efter udskiftningen i 1788. Laurits Christensen og Laurits Rasmussen.

 

En liste lærer Petersen Vinding Skole har lavet på et tidspunkt i sin lærertid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 
v

 

 

 

   
 
Panel title

© 2017 vindingbogen

Antal besøg: 41676

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,65322399139404sekunder