Vindingbogen - John

Vindings historie: Tidstavle.

 

Da isen var afsmeltet efter sidste istid, for mere end 12.000 år siden, efterlod den konturen til det landskab for området som vi kender det i dag, dog med den ændring at landskabet hævede sig efter at trykket fra isen forsvandt, ligesom den efterlod en del ishuller, som dannede mange af de søer som blandt andet blev til det midtjyske søhøjland.

Vindingområdet ligger højt i landskabet, Vinding ottehøje, og Fuglsang ca. 145m. over havet, men med store fald mod Karlsø i sydvest og ikke mindst de store smeltevandstunneler,som mod nord som har dannet stejle skrænter ned mod engene ved Salten Å, som er Sognets nordlige grænse, og en del af Gudenåens afstrømningssystem.

 

Det må have været voldsomme klimaændringer som er sket dengang, med enome mængder smelteavand til følge; men det efterlod et landskab som udviklede sig til et naturmæsigt flot område,

Med udsyn, skove, enge, vandløb og søer.

 

Navnet Vinding menes at komme fra ordet vinne, at vinde – opdyrke land –landvinding?

Spor fra fortiden beretter om at her har boet mennesker langt tilbage i tiden.

 

Om de første mennesker, som kom hertil sydfra, for mere end 10,000 år siden ved vi at de var jægere og samlere,at de næppe var fastboende, men fulgte renernes vej nordpå.

Renerne gav jo både kød og pels.Der var dengang både ulve og bjørne samt bisonokser.

 

Forandringerne skete dengang langsomt,vi når fem til ca 7500 f.Kr.før vi når til ældre stenalder,den varer til ca 4200 f.Kr. Fra denne periode kender vi flinteflækker og grovhuggede økse,samt køkkenmøddinger.

 

Yngre stenalder, som strækker sig frem til ca 1800 år før Kr.har vi mere kendskab til, fra den periode er man sandsynligvis fastboende.  Agerbrug med husdyrhold udvikles inspireret sydfra.

Gravpladser og gravhøje fortæller om hvad man forestillede sig efter døden. Det vi kan konstaterer,

efter adskillige udgravninger ved Vinding er at man havde mad og våben med på dødsrejsen.

Flinteredskaber samt lertøj er nu fint forarbejdet

Den første plov, Arden vinder indpas sidst i perioden.

 

 

ard.jpg

Bueard fra Donneruplund ved Vejle, formentlig midten af 1. årtusinde f.Kr. Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 2, 1988 (forfatter: Lotte Hedeager).

 

 

Bronzealderen ca. 1800 til 500 f Kr. er perioden med de meget store gravhøje, vi har stadig Vinding Ottehøje liggende dominerende i landskabet, en af højene er på et tidspunkt jævnet i forrbindelse med opførelse af gården Højbo. På toppen af fuglsang mark ses tydeligt konturen af to udgravede høje samt bondehøj som stadig eksisterer. Ved den ene høj Storhøj, blev der i 1883 fundet en sten med helleristninger af et sejlskib! Det kan jo undre hvorfor man finder afbilding af et sejlskib så langt inde i landet?

Bronzealderen er tidsalderen hvor man får kendskab til metal,som kan bruges til våben,redskaber, smykker m.m. Udviklen begynder et gå hurtigere,påvirket sydfra.

 

Jernalderen ca. 500 f Kr. til 1050 e. Kr. I denne periode kendes teknikken til at udvinde jern af af myremalm.Fund af jernslagger fortæller at der også i området her er udvundet jern.

Guld er også kommet hertil sydfra, og vidner om fortsat øget handelsaktivitet.

Guld benyttes mest som pryd, smykker,pyntegenstande,på sværd og skjolde,men menes også brugt som betalingsmiddel.

 

 

Her i Vinding er der også i forbindelse med udgravning af jernaldergrave fundet både guld og sølv, dog ikke i større mængder.

Begravelsesskikken er nu mest brandgrave, en begravelsesplads hvor asken, ofte med lidt benstumper, nedgraves sammen med nogle få skåle /krus med mad og drikke til dødsrejsen.

I en lille overpløjet høj har Silkeborg museum udgravet en fornem dobbeltgrav af en mand

Og en kvinde. Manden med sværd  ragekniv m.m. Kvinden Bar et guldsmykke om halsen (Guldamolok) Samt en flot sølvfibula (sølvnål) til at holde tøjet sammen over skulderen.

Desuden fandtes 23 offerskåle i graven.

I perioden mener man at 40% af gravene var barnegrave, og at gennemsnitslevealderen var ca. 40 år.

 

Den sidste tid periode af jernalderen var vikingetiden ca, 800-1050, en periode som der er mange sagn om, ligesom de e skrevet bøger og lavet adskillige film fra denne periode.

Lidt mindre kendt er det nok, at de danske vikinger var velsete hos kvinderne i Storbritanien, fordi de gik i bad en gang om ugen.

 

Efter 85o begynder kristendommen så småt at vinde indpas. 1050 Vikingetiden er nu forbi.

 

1050 landet bliver mere organiseret. Landsting og Herreder oprettes.

Vinding hører under Thyrsting/Vrads Herred.

 

1100 Mursten benyttes nu i vid udstrrækning til byggeri, senere også brændt tegl.

Det er påvirkning sydfra, hvor udviklingen var længere fremme end her; som som sammen med munkene og bedre lærte bygmestre gjorrde det muligt at opføre betydelige bygningsværker.

 

Fra ca. 1150 og frem bygges der kirker overalt i landet, også i Vinding.

Måske er det sket tidligere, men i takt med kirkerne kendes ordet sogn, som betyder søge.

Sognene ligger tættest på den gode jord, og mere spredt på de fattige jorde.

 

I 1221 Jyske lov.

 

1588 første kort over Danmark.

 

1641 Landbrugseksporten :   12.368 heste

                                            :   37.646 stude

                                            :   225.000 tdr. korn

 

1688 Matrikulering. Jorden sættes i hartkorn som grundlag for skatteudskrivning.

 

Danske lov 1683

 

1733 Stavnsbåndet indføres.

 

1769 Landhusholdningsselskabet stiftes.—prøvepløjning med svingplov.

 

1786 Den store landboreform.

 

1788 Stavnsbåndet ophæves.

 

1844 Første folkehøjskole i Rødding.

 

1847 Danmarks første dampjernbane tages i brug.

 

1849 Danmarks riges grundlov.

 

1861 Hjejlen indsættes som turistbåd på Silkeborgsøerne.

 

1864 Hedeselskabet stiftes (plantning på Vinding Nygård og Damgård.

 

1872 N F S Grundtvig dør.

 

1882 Landbruget i stærk udvikling, større husdyrhold. Første Andelsmejeri etableres i Hedding i Vestjylland. Første malkemaskine.

 

1887 Horsens Andelsslagteri.

 

1888 Søbæk Andelsmejeri.

 

1906 Første Statshusmandsbrug oprettes.

 

1915 Revideret Grundlov.  Kvinder får stemmeret.

 

Det er begrænset hvad vi ved om Vinding fra før ca 1850, det er med højskolen,og senere Andelsbevægelsen,Forsamlingshus,Idrætsforenig, Ungdomsforening m m, vi kan fortælle om hvordan det var dengang og frem til nu.

Vinding Æg salgskreds.

 

Vinding Ægsalgskreds kreds nr. 150 under Dansk Andels Æg forretning (D A Æ) blev stiftet 16 februar 1896 hvor vedtægter blev  udfærdiget. Vedtægter, samt første års regnskab mangler.

 Ægsalgsforeningen slutter ca.1963,den er et interessant stykke tids historie som rækker over næsten 70 år.  Det er en beretning om, hvordan man sidst i det attende århundrede, inspireret af højskole og andelsbevægelsen, organiserede sig i foreninger.

Der er næppe tvivl om, at det har været en udfordring dengang, men der var god tilslutning.

For, ægsalgsforeningens vedkommende findes der i protokollerne ikke tegn på, at der på noget tidspunkt har været væsentlige uenigheder.

 

Fra protokollen:

 Bestyrelsesmøde 14 januar 1898: DAÆ meddeler at æg afregnes med 42 øre /pundet.

Generalforsamlingen bliver bestemt til den 29 kl. 6 aften.

Mødet hævet. Them Hansen. Johan Tholstrup. Jørgen Chr. Jensen.

 

Generalforsamling 29 Jan. 1898 på Vinding Gjæstgiveri:

Der er solgt 4524 pund æg og købt 4549 pund, der er tabt på vægten 23pund.

Indsamleren får 2øre/pund æg.

Punkt 5: Det besluttes at divedenden skal fordeles i forhold til leveret kvantum æg.

 

I 1898 har foreningen på vægten tjent 27 pund og 0,5 kvint.

 

I 1899 skulle ansættes en ny ægindsamler efter M Tholstrup.

To personer gav bud på stillingen, begge bud på 1,5 øre pund æg.

Bestyrelsen kunne ikke blive enige om valget, derfor blev der indkaldt til ekstra generalforsamling,hvor Niels Bertelsen blev valgt med 8 stemmer.

 

I år 1900 købt 6794 pund æg. Solgt 6995 pund æg.

Udbetalt overskud 19kr. og 42 øre.

Købt blæk 2,kr. og 90 øre.

Andelsbladet 4kr.50 øre.

70kr.46øre til gode i hovedforeningen, (Andelskapital.)

 

1901 solgt 9.923 pund æg.

 

1908 modtaget overskud fra hovedforeningen 119,49kr. men der udbetales til medlemmer 142,26kr.

Dette og så at vi har købt nye kasser for 19kr.gør at der fremkommer et underskud på 15,65kr.

Hvet æg har i gennemsnit kostet 47øre.

 

1912:  Foreningens omsætning runder 10.000 kr. med 10.315,02 kr.

 

22 febr.1916 bestyrelsesmøde hos Marius Hansen:

Søren P. Sørensen blev antaget som ægsamler for en pris til 4 øre pr. kg.

Her ses første gang kg. nævnt.

 

15 maj 1916 bestyrelsesmøde hvor det vedtoges at afholde ekstraordinær generalforsamling den 22 maj for at vælge en person til D A Ægs generalforsamling i københavn, til at deltage i forhandling af de fremkomne forslag.

 Der står ikke noget i protokollen fra generalforsamlingen, som indkaldes en uge senere, eller hvem der blev valgt.

 

1920 Generalforsamling 14 februar i Vinding Forsamlingshus.

Som ægsamler antages Søren P. Sørensen Vinding mose på følgende betingelser: 4ørepr.kg.æg,dog sikres opsamler en mindstepris af 320 kr.

Som fremavler af Plymuth Rochs antages Hans Christensen.

 

1921 Generalforsamling (hvor??)

valg af ægsamlertongue.gifeter Nielsen Langballe samler æggene for 4 øre kiloet.

Eventuelt: Herunder vedtoges at afholde en festlig sammenkomst i1922 i anledning af foreningens 25 årige beståen, så vidt mulig med Fr. Møller( Løvenholt) som taler.

Det fremgår ikke yderlig af protokollen om festen blev afholdt.

 

1924 Bestyrelsesmøde: Reservefonden i hovedforeningen udgør nu 2.805,92 kr.

 

1924  Generalforsamling:  Det vedtoges at overlade til bestyrelsen at give et bidrag til Fr. Møllers (Løvenholt) minde.

Det vedtoges at yde formanden en løn på 50,kr.for året 1924.

Det er første gang at formanden aflønnes!

 

1932  Udbetalt reservefond -------- 1315,37kr.

           overskud 1931----------------1815,47kr.

            renter reservefond--------------89,56kr.

efterbetaling 12 øre/kg æg.

 

1933  Ingvar Thygesen får 3 øre /kg æg som indsamler.

 

1939  Der er indsendt tilbud på ægsamling. Da bestyrelsen ikke kunde kunne nå noget resultat overdroges det til formanden at forhandle videre evt.udbyde i 2 ture.

Efterfølgende er ægsamlingen delt i 2 ture til Ingvar Thygesen og Hans Tholstrup til 3øre/kg. æg for1940.

I 1941 gives 4øre/kg.

 

1942  Generalforsamling 16/6:

I 1941 er leveret 17.971kg æg til en pris af 34.368,78kr. i overskud udbetales 8% = 15øre/kg.

 

1943  Overskud 3.224kr. =8%=18øre/kg.

Fru Ingrid Andersen indvælges som den første kvinde i bestyrelsen.

 

1945  Generalforsamling: Formanden Aksel Rasmussen rugeriet Brinken på Dalstedvej omtalte i sin beretning, at trods 5års krig og afspærring var ægproduktionen steget ca. 33% hvilket skyldes den øgede interesse for avlsarbejdet.

 

1946  I anledning af at kredsen har bestået i 50 år er direktør H Andersen indbudt som tale.

Overskud 4% udbetales samme aften.

For 1948 antages Harry Jacobsen som æg samler til en fast pris af 1450kr. 100kr/mdr. Resten ved årets udgang.

 

1949  Balance 69.556,21 kr. kg æg.  Leveret 20.561 kg. æg 

Udbetalt til medlemmer 64.561,00kr./kg æg.

 

1952  Omsætning  79.200,99kr.  (Her topper omsætningen.)

 

1958  Omsætning  71.220,95kr.

 

Kredsen nedlægges antagelig i 1962 eller63.  Den afsluttende protokol mangler.

 

I en årrække, sikkert fra tredverne hvor ægproduktionen øges, og helt sikkert i fyrrene og første del af halvtredserne, hvor jeg var barn, var der rugeri på ”Brinken” i dag Dalstedvej 1. Der var to andre små rugerier i Vinding, Ingvard Thygesen ”Solvang”, Burgårdevej 29, og Johannes Hansen Burgårdevej 38.Derr blev ruget kyllinger ud i skabsrugemaskiner, æggene skulle vendes med håndkraft, og lyses med en elpære, for at se om de var befrugtede. Der blev solgt kyllinger hvert  forårr,og de fleste havde selv en ”kyllingemor”, der kunne holde kyllingerne varme den første tid. Klara og Johannes kørte rundt og leverede kyllingerne fra sidevognen på deres motorcykel. Hos Ingeborg og Ingvard hentede de fleste kyllingerne selv.

 

Næsten alle på landet havde høns dengang, mindre hønsehold fornyede ofte besætningen med en rugehøne., hønsene gik som ofte frit rundt om dagen, så det var meget almindeligt at der dukkede en ”skrukhøne” op med et kuld kyllinger på typisk ca 10-15 stykker.

Hanekyllingerne endte i løbet af sommeren og tidlig efterår i stegegryden på komfuret fyldt med persille. Det var rigtige møddingkyllinger, som fandt mange larver flueæg orm mm. Hønsene blev dengang typisk 2-3 år hvorefter de endte deres liv i suppegryden.

Hønseholdet spillede en vigtig rolle i naturaliesamfundet ikke mindst i mange småkårsfamilier.

 

Vinding Foderstofforretning.

 

Vinding Andels Foderstofforening var en lokalforening under Jysk Andels foderstofforening

(J-A-F) Andelsforening med solidarisk hæftelse.

 

  Opstarttidspunktet er usikkert. Der findes foreningsprotokol fra 1911 til 1956, men det fremgår at en mand er ansat til at knuse bomuldsfrøkager allerede i 1908.

I 1911 søges en uddeler, der er tre ansøgere:Chr. Nymand. Jørgensen på stationen. Snedker Hoberg

 

Chr. Nymand antages på følgen vilkår: 7øre/100pund udleveret, 10øre/100pund for knusning af kager (med håndkraft.)

Ansættelsen gælder for et år. Lønnen indestår som kaution, og udbetales ved årets slutning.

 

Lykkensro 31 Juli 1911

P M Tønnesen     Ludvig Pedersen   Anders P Pedersen   Johannes Andersen   Ludvig Pedersen   

Jørgen Christensen.

 

Protovetvetkol:  Undertegnede, som har været antaget af Vinding Foderstofforretning til at knuse dens kager, i foreningens pakhus, (kontrakt af 21 December 1908), erkender herved at være indgået på at denne kontrakt ophæves, på grund af at Foreningen nu har antaget Uddeler, som selv overtager knusningen af Oliekager i ovennævnte Pakhus.

Vinding 25 November 1911  R. Nymand  (Rasmus Nymand er bror til den nyansatte uddeler, og er smed i Vinding.)

 

Foreningens åbningstid er mandag og onsdag formiddag, samt fredag eftermiddag.

Uddeleren skal selv bestille varer hos J-A -F i Horsens, Alle varer leveres med banen og bringer i pakhuset fra banevogn. Pakhuset, som var en simpel træbygning i træ og med tagpaptag, med trægulv, som var hævet ca 80 cm over jorden, så passede det omtrent i plan med banevognen og udleveringsrampe på den anden side til landbrugsvogne. Det meste blev dengang leveret i 100kg. sække.

 

I 1912 drøfter bestyrelsen, om foreningen skal forhandle sædekorn, man enes om at det skal man ikke.

Et medlem Alfred Mortensen har et udestående på 15,31kr. som han påstår at han har betalt. Bestyrelsen besluttede at lægge det ud til generalforsamlingens afgørelse!

Chr. Nymand anmoder om at fredag som sidste udleveringsdag, i stedet for som nu mandag, så har han søndagen til at føre kasselisterne. Vedtages.

Regnskabet for 1911/12 viser en omsætning på 35.810kr. overskud 1.242kr. + overskud fra hovedforeningen på 2.397kr. der udbetales overskud på 41øre/100pund.

Det besluttes at gå fra pund til kg.

Medlemmer med skyld udover 1md. Skal betale denne før der udleveres flere varer.

 

1914 første verdenskrig!

Opfordring fra hovedforeningen om at undlade salg til ikke medlemmer,gr.knappe forsyninger.

 

1915  Blodmel afprøves som foder til svin.

Klager fra medlemmerne over for dårligt knuste kager.

Solgt 4.890hkg i regnskabsåret.=489t.

1916: Foreningen køber andelsbevis i andelsbanken,vil afvente evt. optagelse af kassekredit i banken. (har året før flyttet fra Velling sparekasse til banken for Horsens og omegn.)

 

Prisen på foderstoffer er næsten fordoblet, (krigen)

Uddeler nymand anmoder om et dyrtidstillæg til lønnen på 3øre/100kg.

Dette bevilliges imod at uddeleren anskaffer en håndknusermaskine!? Det må være en håndtrukket maskine til kageknusning.

Prisen på kornsække stiger  35øre/stk.

På generalforsamlingen besluttes det at overfører kassekreditten til Andelsbanken.

 

Uddeler Nymand omtales nu som møller,idet han andrager om en forhøjelse af prisen på formaling af korn til 50øre.

 

Hovedforeningen meddeler at der fra 24 nov. 1916 ikke bliver udbetalt overskud af byg og havre, da disse sorter indgår under ”maximalpriser”.

Ministeriet udsender cirkulære om at ingen må forsyne sig med  mere end 14 dages forbrug,indbefattet hvad han selv er i besiddelse af!!

 

1920

 

Efter 14 dage skal der betales 12% pa. i rente, af køb udover 14 dage.

Der indføres kontrabøger, som medbringes ved udlevering, og føres af uddeleren.

 

1930 For første gang overgives udestående,som efter udsendte rykkere ikke er betalt, til sagfører.

 

Det vedtoges at holde en fest for uddeler Nymand i anledning af hans 80 års fødselsdag 19 august.

 

Et medlem får tilbudt en veksel på 1500kr. afdrager med 5% hver tredje måned.

 

1932  Ekstraordinær generalforsamling.

Forslag fra Rasmussem Olesminde om at betale 35%af sin gæld imod saldokvitering. Efter nogen diskusion vedtoges det.

Detr besluttes skrabbere kreditstyring. (krisen kradser.)

 

Jørgen jakobsen skylder foreningen 368kr. som ikke kan inddrives, det vedtages at afskrive beløbet.Om sagen har været ved advokat berettes intet om, men protokollen giver indtryk af et vist socialt hensyn i visse tilfælde.

 

For regnskabsåret 1933/34 udbetales 1,40kr./100kg. købt af medlemmer.

”Strafrenten” på udestående nedsættes til 6% (den er ikke tidligere nævnt?)

Reservefonden forrentes med 3,5%

 

1941  uddelerens løn hæves fra 25 til 50øre/100kg. gr. prisstigninger.

Niels Jensen er uddeler.

 

1942  Niels Jensen ønsker at fratræde som uddeler.

Andreas Isaksen  Vinding mølle antages som uddeler for 50øre/100kg.omsat.

 

 

 

 
Panel title

© 2017 vindingbogen

Antal besøg: 41615

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,60229086875916sekunder