Vindingbogen - Meta

4d9d751e962c407042011.jpgIndholdet er endnu ikke blevet tilpasset

 

Nedergård, Poulslystvej 2, Vinding

 

Nedergård har inden udflytningen ligget i Vinding by, hvor husene Burgårdevej 32 og 34 i dag ligger.

I 1785 hed ejeren Jens Petersen, og var anført som "selvejer"

Morten Mortensen var den første ejer efter udflytningen. Hans datter, Mathilde Caroline Mortensen, blev gift med Hans Christian Hansen Hardam , og overtog Nedergård først i 1900 tallet. Han byggede kostalden, mod syd, i 1914, og kort derefter blev det store lindetræ i gården plantet, hvor der før var mødding. I 1919 mistede Hardam sin kone, 33 år gammel, og en søn på 8 år, af den ”Spanske syge” som hærgede hele verden på det tidspunkt. Der regnes med at 14.000 danskere mistede livet i den epidemi. Samme år druknede deres lille dreng på et år, i et vandtrug, til hestene, som stod i gården. Det var en frygtelig tragedie. Han stod nu alene tilbage med fem børn. Det siges at den unge pige, som skulle se efter børnene, aldrig kom over det. Hardam solgte gården til Kirstine og Jens Hansen Jensen den 16.august 1923. Om dem fortælles, at de badede nøgne i dammen, der lå ud mod vejen til Poulslyst, så naboerne næsten ikke turde cykle forbi.

Svend Andersen, fra Balle, købte gården den 15. august 1933. Han var ungkarl, og havde husbestyrerinde, først to søstre efter hinanden, inden Ingrid Eriksen fra Bakbjerg, kom som husbestyrerinde den 1. november 1934. De blev gift den 5. august 1935. Året efter fik de dreng, som døde ved fødslen. Derefter fik de tre piger, Bente 16. maj 1938, Meta 24. maj 1940, og Asta 16. januar 1943.

Svend byggede lade i 1936, da den gamle blæste om i stormen. I 1951 byggedes nyt svinehus mod øst. Ingrid der var sygeplejerske, hjalp ofte når der var fødsler i nabolaget, eller der var syge der trængte til hjælp. Der var både køer og grise på gården. To karle og en pige var der også. Ingrids mor, Johanne, der blev enke i 1945, flyttede ind, og boede der til sin død i 1962. Svend solgte til sin datter og svigersøn, Meta og Arne Nielsen den 1. november 1963. De fik to drenge, Palle født 1967 og Ole født 1969. I 1970 købte de ”Højvang” Povlslystvej 4, af Karen og Henning Nielsen, stuehuset blev lejet ud, men blev senere solgt fra. Og  i 1996 blev jorden fra en ejendommen "Gadekærret" i Velling købt til. I 1993 dannede Arne I/S med sønnen Palle og købte samtidig Ulstrupgård. Derefter blev køerne flyttet, og staldene lavet om til slagtesvin. I 2004 blev der købt 5 ha. fra Povlslyst, og "moseloddet" blev solgt fra.  I 2008 overtog Palle og Rikke det hele, men Arne og Meta blev boende til leje.

 

 

Dokument indmuret i svinehuset der blev bygget 1951.

 

Til underretning for efterslægten!

 

Vinding Nedergaard, Matr. nr. 21a – 6b – 36s. Areal 27ha. 1165mm   Ejendomsskyld 54.000 kr.

Grundskyld 31.000 kr., blev 15. juni 1933 overtaget af  nuværende ejer, Svend Andersen, f. 1903

Og gift 1935 med Ingrid Kirstine Eriksen f. 1902. børn: Bente, f. 1938, Meta, f, 1940, og Asta, f. 1943. Vinding Nedergaard kostede i 1933:  48.000 kr. 

 Bygningernes beliggenhed, mod syd: kostald og lade, opført 1914, tækket med pukkelplade, til den østlige ende tilbygget 10m i 1936. Loft i kostald jernbjælker og gennemskåret granrafter med ler på.

Mod vest: lade, maskinhus, m. m. bygget 1938, tækket med pandeplader. På stedet lå en gammel stråtækt bygning. Mod nord, stuehuset, tækket med tagpap, bygget 1868. mod øst opfører jeg nu i 1951 en ny svine og hestestald i stedet for en stråtækt stald med bræddeloft og kompakt mur. Størrelsen var 24,5 + 6,75m. Denne her bliver med baumaloft og tækket med eternit plader, efter tegning af Bygningskonsulent for landboforeningerne i Skanderborg amt: Kr. Raadum, Horsens.

Murerarbejdet er udført af : murermester Jens Petersen, murersvend Ivar Sørensen, murer, Jens D. Jensen, lærling Kristian Jensen, og arbejdsmændene Otto Jensen og Niels Andersen. Tømrerarbejdet: Tømrermestrene John. Hansen og P. Thyrsted og Søn. Som fast karle på gården:

John Nielson og Søren Emil Fischer. Besætning: 3 heste, 18 malkekøer, 15 ungkreaturer, 1 orne, 5 grisesøer, 50 fede og ungsvin, 100 høns.

Elektrisk lys og kraft er installeret i 1923, malkemaskine 1940, Vand indlagt fra Vinding vandværk 1936. Jeg har endnu ikke traktor eller bil.

 

Vinding Nedergaard den 12. juni 1951

 Svend Andersen.

 

Povlslyst, Poulslystvej 1, Vinding.

 

Poulslyst er bygget på uopdyrket hede efter udskiftningen i 1788.  Første kendte ejer er Kristen Lorentzen. Solgt 1895 af Søren Lorentzen til Peter Rasmussen. Andrea og Peter Rasmussen: Havde 4 piger Marie, Karen. Anna og Signe.

Solgte til Helga og Arne Skovgård i 1939. fik 5 børn, Henrik 1940, tvillingerne Anders og Anna Sofie 1942. Jenny 1946, og Børge 1948.

Gården på ca. 40 tdr. blev drevet med køer og grise. Arne Skovgård omkom ved en trafikulykke 1962, og Helga blev hårdt kvæstet.

Med i bilen var også Anna og Otto Jensen, Slagballevej. Otto blev dræbt og Anna hårdt kvæstet og døde senere af sine kvæstelser. Anders, der var soldat på det tidspunkt, fik orlov og kom hjem og hjalp til en tid. Han overtog gården ca. 1966. Blev gift med Jytte, men blev skilt i 1974, og senere gift med Susanne, som havde været feriepige fra København. Gården gik på tvangsauktion i 1983, og senere solgt til Finn Rasmussen i 1984. Finn blev gift med Randi i 1987. og de fik 4 børn, Claus 1986, Tommy 1988, Rikke 1994 og Conny 1996.

Finn og Randi solgte til Frank Rode Nielsen, ”Burgårde Vestergård” i 2003, jorden blev skilt fra, de fleste udhuse brækket ned, og senere blev stuehuset og de resterende bygninger, med lidt jord, solgt til Mette og Carsten Vildbjerg i 2004.

 

 

Højvang, Poulslystvej 4, Vinding.

 

1914, Maren og Peter Møller, senere Søren Sørensen og Søren Peter Mikkelsen

 

Ane og Søren Peter Mikkelsen, havde to piger, hvoraf  Karen og hendes mand, Henning Nielsen, overtog ejendommen efter krigen, og Ane og Søren Peter flyttede ind i ”Møllehuset” i Vinding.

Karen og Henning havde fire børn, Jørn født 1946, Tove født 1948, Margit født 1952, og Birgit født 1959. Henning, var mælkekusk i mange år. Han kørte først med heste og senere med traktor til Søbæk mejeri. Det var et hårdt arbejde at løfte alle de spande, og han fik dårlig ryg , og måtte holde. De solgte ejendommen til Arne Nielsen, Nedergård i 1970.  Husene blev lejet ud, og senere solgt fra.

Skønt ejendommen kun var på 15 tdr. har der ligget en ejendom længere ude mod Slagballe, på det mest sandede jord.

 

 

Vinding Østergård, Burgårdevej 44, Vinding.

 

 Den sidste ejendom på grænsen til Horsens kommune. I 1887 hed ejeren Melbjerg. Senere ejere var Morten Petersen, og hans søn Søren Kristian Petersen. I 1940 var det Kirstine og Ove Kjeldsen,og de solgte til Gerda og Anders Mortensen i 1945. De havde tre piger da de kom, Solveig født 1939, Birthe født 1940, og Else født 1944. De fik yderlig en pige Lene i 1948. Gården blev drevet som alsidig landbrug med køer, grise og høns. Anders Mortensen solgte til Kirsten og Erling Petersen i 1971. De havde tre børn, Tove som var født 1971, inden de købte gården, Gunnar født 1973,og Jens født 1980. Gunnar blev dræbt ved en trafikulykke 1999, kun 26 år, og Kirsten døde af kræft et halvt år senere.

 

 

Stjernholm, Burgårdevej 39, Vinding.

 

 Anna og Niels Petersen, havde en søn, Hans Aage, født 1930,  og da Niels døde i 1956 blev han medhjælper for sin mor til hun døde i 1976. og overtog så gården. Hans Aage omkom ved en trafikulykke på Silkeborgvej i 1988. Gården blev solgt til Ingerlise og Knud Kristensen, Loddenborg, og blev lagt sammen med den. Husene blev lejet ud til Ernst Hansen, som har mange hunde og fjerkræ i husene. Knud har fedekalve. Stjernholm blev solgt videre til Frank Rode ”Burgårde Vestergård” sammen med jorden fra ”Loddenborg” i 2004

 

 

 

 

Burgårdevej 40, 

 

Det lille hvide hus som murermester Ivar Sørensen byggede. Ingeborg og Ivar boede der i mange år sammen med deres mange børn. De solgte til brøndgraver, Kristian Kristensen, som senere solgte til Valborg og  Peter Jacobsen, os senere har Bjarne Kristensens svigerforældre og Lene Rosenqvist ejet det,  og nu Bodil og Hans Gammelgård, men huset er igen sat til salg.

 

 

Sølund, Burgårdevej 31, Vinding.

 

  Steffen Rasmussen, havde gården indtil Thorvald Jensen købte den.

Mette og Thorvald Jensen, drev almindelig landbrug, og efter Thorvalds død i 1953, var det sønnen Vagn der drev gården sammen med sin mor. De solgte i 1959 til Ester og Kristensen, men de var der kun til 1964, da de solgte til Elise og Børge Færk. De havde tre drenge. Børge  havde jersey køer, men satte dem ud og arbejdede i mange år på landboforeningen, og Elise gjorde rent på Bryrup skole. Elise var desuden i mere end 25 år leder af legestuen i Vinding forsamlingshus. På grund af Børges sygdom, sclerose, solgte de til sønnen Erik i 1993. Han havde forinden købt Lykkensrovej 2, og boede der nogle år, inden han giftede sig med Jonna og flyttede ind.

 

Burgårdevej 38, Vinding.

 

Klara og Johannes Hansen købte ejendommen efter Johannes´ forældre, og blev gift i 1930. Johannes var snedker og tømrermester med værksted hjemme. Han arbejdede ofte sammen ned tømrermester Tyrsted fra Vinding. Johannes var en meget nøjagtig hånvværker, og han havde et stort værksted, med alle datidens maskiner. Klara og Johannes rugede også kyllinger ud, som de kørte rundt med på motorcykelens sidevogn. De fik to piger med 17 års mellemrum, og et barnebarn er opvokset hos dem. Der var en enkelt ko, men dog malkemaskine til den på ejendommen. Jorden var i mange år lejet ud. Johannes døde i 1986, men Klara blev boende til sin død i 2001. Ejendommen blev solgt til Helle og Henrik Qvist, som arbejder som elektriker og landmand. De har heste og geder.

 

 

 

Augustenborg.  Burgårdevej 37, Vinding.

 

Anders Peter Christensen.

Ellen M Christensen, f. Nielsen i Lyngkrog, den18-5-1881 og død den 2-5-1956 i Brædstrup og Terkel Christensen, f. 18-6-1865 død 13-9-1957 hos sønnen Sigfred i Lintrup præstegård, solgte i ca. 1939 til sønnen og svigerdatteren Henry og  Marie Christensen, de overtog senere Maries hjem Allegården i Lykkensro, og solgte gården til Ellen og Åge Kristensen i 1942. De havde tre piger. Åge blev ramt af en hjerneblødning, og solgte til Johanne og Verner Jensen i 1960. de fik to børn, Lone og Bo. Johanne arbejdede i mange år i køkkenet på plejehjemmet ”Klovenhøj” i Brædstrup De solgte til Frank Rode i 2007, og flyttede til Brædstrup. Husene er nu lejet ud til Liselotte Justesen og Rasmus Østergård.

 

Aldersro, Burgårdevej, 33 – Vinding

 

Karen Kirstine og Laurits ”Post” Laursen. Senere overtog sønnen Edvard Laursen ejendommen. Han solgte til Johanne og Ejnar Jensen i slutningen af 1940, da han blev præstegårdsforpagter i Vinding. Ejnar havde forskellige bijob ved siden af landbruget, bland andet i Vinding Sparrekasse, og som regnskabsfører i foderstofforeningen. Ejnar og Johanne havde to børn, Ove og Bodil, da de kom til Vinding, og fik sønnen Bent mens de boede i Vinding. De solgte Anne Bente og Erik Skottenborg i 1973, og købte hus på Burgårdevej 32. Erik var portør på Brædstrup sygehus, og Anne Bente havde systue derhjemme. De havde tre drenge. Skottenborgs solgte til Lissy og Peter Højgård i 1994, og flyttede til Brædstrup. Lissys mor døde, og de overtog hendes hjem på Slagballevej i 1997. Ejendommen blev solgt til Elinor og Karl Erik Johansen. Karl Erik arbejder i grusgraven, og Elinor er SUSU-assistent.

 

 

Solvang,  Burgårdevej 29, Vinding.

 

Ingeborg og Ingvard Thygesen, byggede ejendommen i ca. 1929. De havde tre børn, Inger, Poul og Grete. Der var køer, grise og en enkelt hest, og desuden havde de rugeri og solgte kyllinger. Ingvard kørte også rundt med hestevogn og samlede æg. Han hjalp også i Vinding sparrekasse. I 1956, solgte de til Møllegård Jensen, der var ungkarl, men han havde sin far og mor med, hans far døde kort efter, men hans mor boede der i mange år. Møllegård døde i 1993, og ejendommen blev solgt til en niece, Henny Kronborg ”Munkegården”. Husene er lejet ud, de sidste mange år til Jette og Knud Larsen.

 

 

 

 

I Vinding Sømose, bag Loddenborg, lå et lille stråtækt hus. Under 2. verdenskrig og derefter boede der en guldsmed, Ekberg, som tidligere havde haft forretning i København. Han var en meget dygtig guldsmed. Og mange fik lavet smykker hos ham og repareret deres sølvtøj. Der var hverken indlagt lys eller vand på det tidspunkt. Det skete først sidst i 1970erne, da det var overtaget af en kunstmaler og legetøjsfabrikant. De boede noget af tiden i København. Snedker Johannes Hansen og Klara lavede en overgang trælegetøj til dem.

 

Allégaard, Lykkensrovej 1.

 

Allègaarden er  opført ca 1880. Den første ejer, Poul Grøndal opkaldte gården efter sig, så den hed dengang Grøndalsgaard, men da den senere blev plantet en alle´ til gården fik den navnet Allégaard.

Poul Grøndal døde i 1900, og efter ham kom Søren Frederik Poulsen der døde i 1907. Peter Tønnesen købte gården og var der til 1918 hvor Emmy og Karl Jensen overtog den. De fik to børn, sønnen Jens og datteren Marie. Karl Jensen havde mange tillidsposter i sognet. I 1944 døde Emmy, og datteren og svigersønnen, Henry Christensen overtog gården. De havde indtil da haft Henrys hjem, "Augustenborg " på Burgårdevej. Karl Jensen blev boende hos datteren og svigersønnen og hjalp til der. Han døde i 1961. Marie og Henry havde to børn, Olaf der var født 1940 og Elisabeth der var født 1943.

Marie var organist ved Vinding kirke i over fyrre år, og modtog Dronningens fortjeneste-medalje.

I 1966 overtog sønnen Olaf Rye Christensen og svigerdatteren Kirsten Munksgaard gården. Olaf var kirkesanger i Vinding i mange år, og Kirsten afløste også som kirkrsanger. Kirsten og Olaf havde to børn, Birgitte, født 1966, og Troels født 1972. Birgitte afløste også som kirkesanger, det var en rigtig musikalsk familie. Da Olaf døde i 2007 blev gården solgt til Frank Rohde Nielsen, Burgårde Vestergård. Jorden blev tager fra, og husene solgt.

 

 

 Vinding Idrætsforening har haft boldbane forskellige steder på egnen. I 1940erne var der boldbane ned mod mosen bag jernbanen, og i ”Lunden” bag Leth Hansens ejendom, samt langs Nygårdsvej ved naturstien. Derefter blev der anlagt boldbane på præstegårdsjorden, mellem vejen til præstegården og naturstien. Og inden den nye boldbane og legeplads blev anlagt ved det nye forsamlingshus, var der i mange år boldbane og legeplads på Munkegårds jord ned til ”Hulvejen”

 

 

 

4d9daf5dc984407042011.jpg

 

 

 

 

Vinding skole:

 

Vinding skole er oprettet ca. 1814 og lærerboligen ca. 1840. Der har været skolestue i lærerboligens vestlige ende, og senere også i den østlige ende.

Fra 1814 til 1904 var skolen to-klassetog derefter fire-klasset. For 175 år siden var der i ældste klasse 17 drenge og 12 piger.

 

Lærere: Dinesen, Lærer Madsen og herefter lærer Sørensen.

Lærerinder: Frk Lissan, Frk Nielsen og Frk Egsgaard, og senest Lis Nørgård da de store børn blev flyttet til den nye skole i Bryrup.

 

Lærer Niels Frederik Sørensen var lærer fra 1902 til 1939.

Frk. Maren Egsgård var lærer for de mindste klasser i forskolen i mere end fyrre år. Hun var en dygtig lærerinde, men gjorde stor forskel på børnene, efter hvilket forhold hun havde til forældrene. Flere gange blev der klaget over hende, men hun ville ikke forlade sin stilling. Ifølge de gamle protokoller blev hun bedt om at forlade stillingen, på grund af samarbejdsvanskeligheder med forældrene, men hun gik derefter selv rundt og samlede underskrifter for at blive. Og selv de der havde ønsket at slippe af med hende fik hun til at skrive under.

Børnene i 1. klasse gik i skole om eftermiddagen, og 2. og 3. klasse sammen om formiddagen.

Lærer Søren Petersen kom til Vinding som førstelærer i 1939. Han var en meget dygtig lærer, og især historie, både bibelhistorie, danmarkshistorie og verdenshistorie med geografi, var noget som blev fortalt så spændemde, at mange husker det for altid. Han var enelærer for de store klasser.

4. og 5. klasse gik sammen tirsdag, torsdag og lørdag, om sommeren fra 8 til 14, og om vinteren fra 9 til 15.  Og 6. og 7. klasse omvendt mandag, onsdag og fredag. Skoleåret begyndte 1. april det år man fyldte 7 inden 1. juli.

Til eksamen mødte een eller flere fra skolekommisionen op for at overvære

det. Efter eksamen var det skik at vi fik 1 kr. som vi så købte slik for hos købmanden, også de der ellers kun handlede i brugsen.

Børnene der boede tæt på skolen gik ofte hjem og spiste i det store middagsfrikvarter, der varede en time. Der var gymnastik og leg i forsamlingshuset om vinteren, og på legepladsen om sommeren, hvor man også trænede til idrætsstævne i Brædstrup. Det var en fælles idrætsdag for skolerne på egnen. På legepladsen blev der også spillet både rundbold, langbold og leget mange andre lege. Når der var filmforevisning for de store, fik de små også lov til at komme ind og se det.

 

Konfirmandundervisningen foregik i præstegården, hvor også børnene fra Velling skole gik samtidig. Konfirmationen var gerne palmesøndag eller deromkring, først da Lidegård kom, blev det St. bededag.

 

 

 

 

 

                                       Et afsnit af "Ulstrupgård"s historie.

 

  Fynboen Mads Ulstrup, der for mere end 100 år siden blev foregangsmand i Vinding sogn.

 

I Vinding sogn udmærkede fynboen Mads Pedersen, "Ulstrupgård", sig ved den store kyndighed og virksomhed han udviste i sin gårds drift. Han modtog da også, af det kgl. landhusholdningsselskab, en  hædrende opmuntring, som sikkert ingensinde har været bedre fortjent end her.

I 1830 købte han bondegården "Ulstrupgård" med et tilliggende af 125 tdr. land ager, eng og hede, 50 tdr. land skov, hartkorn 4 td., 1 skj., 3 fjd. Da han tiltrådte gården, havde den ligget øde i flere år, så at bygningerne var faldefærdige, og næsten hele det store areal lå i tættere eller tyndere lyng, der dog flere steder viste spor af dyrkning. kårene var ikke indbydende, men han afskrækkedes ikke. Stykke for stykke tog han jorden under ploven, så den 12 år efter havde 100 tdr. land i ordentlig brug. Jordene viste ret god mulddybde, sandmuldet med ler og stenunderlag, dog enkelte steder al og store sten. på mange marker skulle der jo også ryddes op, lyngen afbrændes eller fjernesved nedpløjning som det bedst lod sig gøre. I førstningen kunne han af mangel på gødning kun avle en boghvedekærv og en havre afgrøde. hele besætningen bestod af 4 køer, 2 stude og 2 heste. Ved hjælp af et engskifte i Klosterkær ved Mossø, der fulgte med ved gårdens køb og kunne give 18 - 20 læs hø årligt, kunne han efterhånden holde en større og større besætning, hvorved han fik mere gødning til de fattige marker.

 

 

                                           Merglingen gjorde underværker.

 

Mads Ulstrup gjorde nu forsøg med mergling på jordene og fandt lermergel enkelte steder, men store var anstrengelserne for at få den frem, da den overalt skjultes af flere alen rømningsmuld. det gik kun småt fremad, da mergelen skulle strække vidt. Og dog udeblev virkningen ikke, men viste større afgrøder på markerne. Nu vandt han nyt mod til at grave den op fra større og større dybde; og da den virkede bedre og bedre, blev det til 2 - 3 måneders arbejde sommeren igennem med at udkøre mergel. Der skulle 80 - 100 læs pr. tdr. land.

 

                                                              En hård negl.

 

Mads Ulstrup var selv en stor slider, men forlangte også uhørt meget af sine folk overalt, så han blev næsten en skræk for egnen ved sin hårde fremfærd. Skænd og revselse hørte til daglig brug, både i mark og gård, og da hans børn voksede op, måtte også de være med i hårdt arbejde. Jans driftsplan blev nu omlagt til 1): ½ brakmed vikkehavre og boghvede som afhøstes grønt, 2) : rug, 3): byg, gødet, 4): ærter og kartofler, ugødet, 5): havre, ½gødet, isået hjemmeavlet kløverfrø og rajgræs til 3-årigt græs, hvoraf førsteårs græs blev afslået til hø. Denne driftsform vandt beundring i egnen, og man begyndte at se efter fynboen, og hvad han fremkom med. Sin besætning forøgede han nu år for år, så den udgjorde fire gange så mange køer som da han begyndte, foruden meget ungkvæg og en  betydelig fåreflok.

 

                           "Ulstrupgård"s brand svækkede ikke hans mod.

 

 Så vidt var denne driftige mand kommen i 1840, da en stor ildvåde i forårstiden lagde hans gård i aske og tilføjede ham et stort økonomisk tab. Men han lod sig ikke kue af ulykken, idet den ansporede ham til forøget virksomhed. Med utrættelig flid og udholdenhed rejste han atter sin gård af ruinerne. Han formede og brændte selv murstenene til alle de nye huse, på laden nær, i løbet af to år, medens han samtidig passede markerne, kørte mergel ud i stor stil og og opbyggede sin gård. Det vakte beundring hos egnens folk for det arbejde, han udførte. På tre år blev laden bygget færdig, også af grundmur. Den var lang, stor og høj med to gennemkørselsporte på tværs. Folk troede, at den fik han aldrig mere end halvfyldt af avlingen. Mads Ulstrup nåede imidlertid at se alle sine nye huse fulde, og endda flere kornstakke udenfor. Den store ulykke med gårdens brand bøjede ikke hans mod, ej heller sløvedes hans store arbejdslyst, men vakte hos ham lyst til større orden og properhed af hele gårdens drift.

Hvad der hertil er skrevet om "Ulstrupgård" er udtog fra flere steder i Skanderborg amts beskrivelse 1843 af  J.C. Schytthe og af min egen faders fortællinger, samt fra skildringer af  folk, der som yngre tjente hos Mads Ulstrup. Ved sin hårde fremfærd vandt han både velvilje og uvilje på egnen. Fra disse kilder husker jeg mere endnu, som bør fremføres her.

 

                                                          En mønstergård.

 

"Ulstrupgård" var nu en nybygget, smuk gård. Stuehuset, der også var af grundmur, havde rummelig kælder under flere fag. Der var høje og rummelige værelser indendørs og store vinduer mod sydog nord, og med sit røde tegltag præsenterede den meget smukt på egnen. Haven blev mod syd senere anlagt med blomsterrabatter udenfor og hensigtsmæssigt beplantet med læ på de udsatte steder. Den var på ½ tdr. land, beskyttetmed et højt stengærde, og i haven dyrkedes flere slags køkkenurter og blomster, der var ukendt på egnen. Til "Ulstrupgård" var der et tilligende af 50 tdr. land skov, bevokset med større og mindre bøge og egekrat. Dette blev også som tiden gik, plejet og behandlet i rigtig retning. Skoven lå vest for gården og markerne , og var sammenvokset med Vinding og Langballeskovene. Af en bondegård på den tid havde den jo ved sin størrelse ret store muligheder, men slid skulle der til i allerhøjeste grad. Mads Ulstrup var imidlertid manden der magtede opgaven, og dertil kom, at han optog nye opgaver i flere retninger, som var ukendte på den tid.

 

                                         Sønnerne gik ikke i faderens fodspor.

 

Hans børn, to sønner trådte ikke i hans fodspor med at udnytte tiden ret. Det var som om de af faderen var presset for hårdt frem, og som det gamle ordsprog siger, at "efter en samler kommer tit en spreder". Der blev lediggang og sløjhed på alle måder. Sønnen Hans Madsen blev tilskødet gården for 12.000 rigsdaler i 1872, en billig pris sagdes der.

Mads Ulstrup døde 10. oktober 1872, 71 år gammel, og blev begravet på Vinding kirkegård i gårdens familiegravsted, 12 alen fra våbenhusets indgangsdør. Hans efterkommere satte intet gravminde på hans grav; men en hængeask blev plantet på pladsen, og den står endnu og er stor og sjælden smuk i form. Hans søn rejste fra "Ulstrupgård" 1878, og gravpladsen tilgroede med græs. Få år efter blev den fredet og indtaget som gruset plads foran kirkens indgang.

I 1878 blev "Ulstrupgård" overtaget af senere amtsrådsmedlem. gdr. Mikkel Andersen fra Riis. Han boede der ca. 28 år, hvorefter han flyttede til Silkeborg, hvor han boede til sin død. I hans tid blev ejendommen atter bragt på fode, og den er fremdeles en veldrevet gård.

 

Skrevet af fhv. gårdejer Søren Thygesen, Statene, der som bekendt med pietet og forståelse værner om alt fra gamle dage, og som tillige er en glimrende fortæller, om personer og begivenheder, der forlængst er glemte, har vi modtaget denne interssante skildring om en af de mest driftige landmænd, der har levet i

Vinding.

 

Ifølge amtsbeskrivelsen for Skanderborg blev, Mads Petersen Ulstrup, tildelt Landhusholdnings-selskabets sølvbæger som hædersbevisning

 

I 1906 købte Marie og Frederik Bech Ulstrupgård. De havde boet i USA inden de overtog gården. Gården blev dervet med både køer og grise, og der var stort folkehold. I 1922 døde Frederik Bech, men Marie Bech drev gården videre, indtil hun i 1937 solgte til sønnen Lavrence og svigerdatteren Fanny. Marie Bech byggede hus i Vinding, Burgårdevej 4, og boede der i mange år, til hun blev meget svagtseende, og kom på "De gamles hjem" i Bryrup.

I 1963 købte Palle Bruun, fra Løndal,  Ulstrupgård. Gerda og Børge Andersen boede på gården og passede den, og han drev desuden maskinstation derfra. Der blev plantet 25 ha. skov nord for gården. I 1973 solgte Palle Brunn gården, minus det tilplantede skov; til Inge og Carl Svendsen. De havde børnene Kjeld og Steen. Carl byggede svinehus i 1975. Han købte også nogle naboejendomme til, bl. a. Højbo af Agnes og Jens Danielsen, Addit Nygård og Anna og Leif Juels gård på Ulstruphusvej. I 1993 solgte Inge og Carl til Arne og Palle Nielsen der dannede I/S sammen med Vinding Nedergård. I 1995 blev der bygget kostald og køerne blev flyttet fra Nedergård og til Ulstrup. I 2006 blev jorden fra Langballegård købt til. De gamle udhuse blev revet ned og der blev bygget lade, plansiloer, løsdrift til kvier og garageger i 2000. I 2004 blev der bygget nyt stuehus. I 2008 overtog Rikke og Palle Nielsen selv både Ulstrupgård og Nedergård.

                                Bryllupsfest på Ulstrupgård 1912

Man kan vist godt sige, at de rigtig store bryllupper, spesielt på landet, i nogen grad hører fortiden til, men disse store bryllupper bragte faktisk fest og glæde på hele egnen. Det var festligt med de mange forberedelser og selvfølgelig stor fest på selve dagen. Det var en begivenhed, som der blev talt om og drøftet lang tid efter.

Et sådant "rigtigt" bryllup blev fejret På "Ulstrupgård" den 4. august 1912. Bruden var Mary Bech, datter af Frederik Bech, Ulstrupgård, og brudgommen var Thomas Langballe fra Langballegård. Hans far var Rasmus Thomsen Langballe.

Der var indbudt ca. 125 til begivenheden, og alle mødte ret tidlig på dagen til frokost. Når alle havde forsynet sig godt ved de veldækkede borde, gik turen til Vinding kirke, hvor pastor Therkelsen foretog vielsen. Der var 29 vogne, forrest en vogn med seks musikere - alt skulle foregå til fuld musik. Bag denne vogn kom en lukket vogn med det lykkelige brudepar, kørt af vognmand Karl Herlevsen, Brædstrup. Der var otte brudepiger, noget man vist ikke ser ret meget mere.

På gårdspladsen var der rejst et stort telt for at give plads til de mange mennesker, der var fra egnen, og viden om fra, og mange vil man kunne genkende på billedet. I midten selvfølgelig det lykkelige brudepar, der efter middagen måtte træde brudevalsen til håndklap fra de mange deltagere. Ja, det var folkeligt, festlig og fornøjelig alt sammen, og det er netop den slags vi allesammen bedst kan lide, når det kommer til stykket. At være menneske blandt mennesker, netop når det drejer sig om det menneskelige, det er hovedsagen og gælder til enhver tid, hvordan tiden så end bliver.

 

   

 

 

 

                                        VINDINGS PRIS.

         Mel. : Londonderry...

En lille by jeg elsker overalt på jord,

den ligger gemt bag kæmpehøj og træer.

Mit Vinding, her hvor barnets blå kærminder gror,

hvor dage gik, - min barndom var mig kær.

Du hvisker stille om den hvide vinterdag

med sneens dække over vej og sti,

hvor jeg mig tumlet har så tit i munter leg,

her fandt jeg vint'rens skønne stemningspoesi.

 

Om somren når vor høst blir' gjort med flittig hånd,

og der blir' slidt fra morgengry til kvæld,

når far og mor og børn er i det samme bånd,

og solen brænder fra sit høje hvælv.

Ved aftenstid, når dagen går bag skoven ned,

når frøen synger - alting ånder fred -

en lærke triller glad, for den har altid fri,

du gør mig stille med dit væsens trylleri.

 

Her er der storhed over mark og bakkedrag,

kun vibens skrig og bekkasinens slag,

kan bryde mosestiens fred og ro i flæng,

langt borte ses en pige og en dreng.

Den store vildhed og den allermindste sten,

et tørveskær - og hist en tue lyng,

er minder som mig fulgte, hvor jeg end drog hen,

her var jeg barn engang, - her kommer jeg igen.

 

Foto fra bryllupsfest på "Ulstrupgård" 1912.

4eb459aa2200b04112011.jpg

 
Panel title

© 2017 vindingbogen

Antal besøg: 40974

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59381580352783sekunder