Vindingbogen - Området ved Kirken

Indholdet er endnu ikke blevet tilpasset

 

Vinding Kirke

Første gang Vinding Kirke nævnes er 1425, da stedets præst omtales. I 1524 ydede kirken10 mark til Frederik 1.s såkaldte landehjælp.

Kirkens ejerforhold.

Ved reformationen er kirken sikkert kommet i kronens besiddelse hvilket dog først fremgår i 1587. I 1595 udstedte kongen livstidsbreve på konge- og kirketiende til henholdsvis Jens Mortensen og jens Pedersen, sidstnævnte boede i sognet

I 1719 lagdes jorden ind under Skanderborg rytterdistrikt, her forblev den til distriktets nedlæggelse i 1767. Den blev på auktionen over godset, solgt til den lokale urmager Jens Lassen Vendelbo. Året efter tog han pant i kirken og må derefter have solgt den, for i 1773 tilhørte den ejeren af Kolpen(gård) i nabosognet Bryrup, Anders Nielsen Dørup, der dog samme år solgte Kirken til major af kavaleriet Franz Friedenreich, der bl.a. ejede Palstrup og Herningsholm. Året efter skødede denne kirken til Casper Diderich Lohmann i Nørre Mølle i Bryrup. Kirken forblev under møllen til 1788, da den daværende ejer Christian Høy, udstykker tienderettigheder i anparter på 1/15 til sognets hartkornsydere og i deres besiddelse forblev den indtil overgangen til selveje, der fandt sted 1.januar 1912.

Uddrag af hændelser omkring kirken.

I 1616 betalte kirken for to Tiggertegn ”til staklerne i sognet”.

Under svenskkrigene i 1650erne var de strategisk betydningsfulde egne syd for Silkeborgsøerne hårdt hjemsøgte af soldaternes plyndringer. 1661 omtales Vinding Kirke som meget brøstfældig, og den ”findes snart ganske at falde ned, hvis den ikke får hjælp”.

I ”fejdetiden” havde kirkeværgen taget altersølv og alterstager i forvaring, men havde tilsyneladende kun genfundet den ene stage.

 

Kirkegården.

Vest for kirkegården ligger præsteboligen fra 1855. mod øst den nu nedlagte skole. På nordsiden af kirkegården ligger et gammelt hegnsmur (stendige), de andre tre sider er der cement afdækkede brudstensmure.

Da hegnsmuren nævnes første gang i 1617 var den øjensynlig af marksten; en strækning på godt 30 m var faldet ned og skulle lægges op igen.

 På den tid da de lokale bønder erhvervede kirken, konstaterede synet, at hegningen var ”revet ned”, og man truede med, at bispen ville indberette sagen for kongen, hvis der ikke snart skete noget. Samme sommer noterede man, at ”stenene blot var smidt oven på hinanden, og at de nok snart ville skride ned”.

I 1803 var gærdet da også ”flere steder nedskreden”. I 1850erne ønskede synet østre og vestre dige omsat, og 1908 skulle søndre udføres i ”kløvet granit”.

 

Bygninger på Kirkegården.

 I 1974 opføres et nyt kapel beliggende i nordøstlige del af kirkegården. Bygningen indeholder også redskabsrum og offentligt toilet. Bygningen er hvidkalket som kirken med rødt tegltag. Huset er tegnet af arkitekterne Vinther og Roldsgaard.

I 1727 hang klokken i et hus på kirkegården. Ved kirkens vestlige gavl står en klokkestol, i daglig tale kaldet en klokkestabel, af egetømmer. Formentlig opført første gang i 1748, af tømmer fra Skanderborg og repareret adskillige gange siden. Klokkestabelen blev opført medens kirken hørte under rytterdistriktet. Før 1727 hang klokken i en tagrytter i den vestlige ende af kirken.

 I nyere tid i 1972 blev stabelen restaureret en ny bom, samtidig blev der installeret automatisk ringning. Tagets spån blev udskiftet med bly. Her i 2011 trænger den igen til fornyelse.

 

Kirkeklokke.

Avisartikel fra Silkeborg Avis d.20.marts 1940. En fin beskrivelse af Vinding Kirkes klokke.

 

 

 

 
Panel title

© 2017 vindingbogen

Antal besøg: 40952

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,3925769329071sekunder