Vores familie - Vores dyr - Maximillian

Maximillian Worthington III, som han fulde navn er, er min mands og min første kat sammen.
Vi fik ham i 2006, da en af vores bekendte, var så "heldig", at få 2 kuld på samme tid...


Killingen


Jeg (Max' menneske-mor), var til grillfest, hos den bekendte og fik set alle de vidunderlige små killinger. Der kravlede killinger i hele stuen - de havde dog ikke fået øjne endnu, så de rendte ikke så langt. Jeg og mine veninder, sad på gulvet og hyggede mellem killingerne, da jeg pludselig kunne mærke en lille krop, møve sig op sig op i mit skød, over min arm og landede i min hånd, hvor den krøllede sig sammen og faldt i søvn.


Jeg var solgt!


Jeg måtte straks ringe til min mand og plagede om endnu en kat. (Vi havde nemlig allerede, en fuldvoksen kat derhjemme)
Heldigvis var min mand ikke svær at overtale, så jeg reserverede straks den lille kat.


Juli 2006, hentede vi Max, som vi valgte, at kalde ham. Han var den allermindste. Hans søskende var meget større end ham. Efter han havde suttet en sidste gang hos hans katte-mor, puttede vi ham i transport-kassen, hvor han mijavede ynkeligt et par gange. Men så snart, vi var kørt ud af indkørslen, faldt han i søvn og sov faktisk vejen hjem! Hele den 1½ time, det tog, at komme hjem. Vi var meget overraskede, da vi forventede en værre omgang katte-jammer!


Misser


Men som nævnt tidligere, havde vi jo en kat i forvejen. "Misser", som hun hed, en lysebrun Maine Coon hunkat. En rigtig diva!
Vi var noget spændte på at se, hvordan Misser ville tage imod Max.
Vi satte transportkassen på stuegulvet og lukkede lågen op. Max, som lige var vågnet, vadede ud, som om han ejede stedet. Misser kom luskende ind i stuen, så Max og hvæste. Hun var bestemt ikke glad for den nyankomne!
Men det var Max fuldstændig ligeglad med. Han gik bare hen til hende, som det var helt naturligt. Misser hvæste rigtig meget og fik travlt med, at gå ind i soveværelset.
Heldigvis opstod der aldrig slåskamp mellem Max og Misser.


Men desværre, kunne Misser ikke klare, at Max var flyttet ind. Hun blev aggressiv og utilregnelig overfor os og ville ikke være indenfor. Så vi besluttede os for, at hun skulle tilbage til sin gamle ejer, som var flyttet ud på en gård, hvor hun ville få det meget bedre.


Ene og alene


Nu var Max enehersker i huset og det passede ham vist meget fint!
Han fik al opmærksomheden og kærligheden.
   

 
Panel title
Antal besøg: 46

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,60614109039307sekunder