voresmcture - Lapland og Ishottellet i 2012

Jeg har gennem flere år talt om Nordlyset og Lapland.

Det er en størrelse, som er svært forenélig med motorcykeltur, da det foregår i marts måned.I Lapland er der  pivkoldt på den tid af året og med meterhøj sne.

Jeg får overtalt Peter til, at vi tager polartoget fra Stockholm og til Kiruna. Det er en togtur på ca 16 timer med nattoget fra de svenske statsbaner.

Vi tager toget 0545 fra Odense station til Københavns lufthavn- flyver kl 0905 til -Stockholm og drikker kaffe kl 10.20 i Gamla Stand.

Vi har booked 1 overnatning på en hotelyarth i havnen udfor Gamla Stand "Mälardrottningen" og vi har en matros kahyt. ( 770,- incl morgenmad med en FANTASTISK udsigt over skærgården i Stockholm. )Kommer vi igen, skal vi bo samme sted, men have en kahyt som er lidt størrere og hvor et vindue kan åbnes. Mälardrottningen blev bygget i 1924 til en amerikansk mulitmilionærs datter, Patricia Hurst, den var dengang verdens største yarth.

Efter morgenmaden går vi tur i Gamla Stand som ligger lige udenfor døren. Solen skinner og Stockholm er meget smuk.

Vi har aftalt med yarten, at vi først tjekker ud ved 17.00 tiden så vi har god tid, og leger turister ( men et par cykler havde nu været bedre ! )

Vi bor bare ca. 500 m fra centralstationen og vi kan nemt gå til stationen. Vi skal med nattoget til Kiruna kl 21.20, men toget er forsinket og vi hænger på banegården til næsten midnat. Vi har booked en 3 personers kahyt og betalt den sidste person ud. Gudskelov for det !En kahyt i toget er så lille, at det næsten er en vittighed.

Det er altså hylende morsomt, at studerer de andre passagerer stige ombord med store rygsække og ski og støvler dinglende overalt. Det er bedre end skjult kamera. Flere skal dele kahyt og de kender jo ikke hinanden, men lynhurtigt ligger de i arm, for alle vælter simpelthen over hinanden. Stemningen er høj. 

Vi smutter i køjen. Der er altså ikke meget plads - heldigvis tager Peter overkøjen, jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skulle være kravlet helt derop.

Næste morgen finder vi restaurantvognen og får en minimal morgenmad til maximal svensk pris. 2 kaffe, 2 vacuumpakkede boller, 1 lille drikkeyogurth - 160 svenske kroner-Sådan ! Næste gang madpakke med ( husk det nu... )

Udenfor er der smuk sne og der er mange med toget nu. Det er åbentbart ferietid i Sverige.Det er uge 10.

Vi ankommer til Kiruna lille træstation. Bliver mødt af "Kiruna Guide Service", som vi har aftalt vores tur med. Vi kører hen til deres shop og får udleveret ALT I VINTERTØJ. Her er styr på turister fra det varme syd, de skal ikke have nogen bliver syge i kulden. Der er bare SÅ meget styr på tingene. wauv...

Vi får termoundertøj, fleece undertøj, 2 lag uldsokker til knæene, skind russerhue, bacalava, termoflyverdragt fleecevanter og skinluffer til udenpå og til slut termostøvler. Alt ca. 3 numre større end vi plejer. Vi ligner Michelingmænd, da vi går ud igen.

Så går turen til ishotellet i Jällavagen. Her er SÅ smukt. Det er iår med 52 værelser-alle udsmykkede af kunstnere. Der er kirkesal og prismelysekrone. Og en bar hvor vi kan få vodca i små isterninger (120 kr/stk). Igen tilbydes vi vintertøj til fri afhentning, men vi har jo fået vores. Der er et varmt omklædningsrum, hvor man hænger sit tøj ind i et skab. Så beholder man inderste lag termotøj på samt en hue og smutter i sine støvler. Tja.. så er det bare at få lidt fart på og over på sit værelse, og ned i den udleverede soveposen.På isværelserne er der altid -5 grader. Det er fantastisk, at ligge i soveposen og nyde lysets spil gennem isvæggen. Det er varmt og hyggeligt og vi sover som en sten. Vi vækkes næste morgen af en sød pige som spørger, om vi vil have varmt blåbærsaft ? Det vil vi gerne og vi putter os i posen og drikker varmt og vågner stille og roligt. Lyset spiller i iskrystallerne og vi ligger på renskin. Det er fantastisk. 

Min økonom af en mand udtaler dog, at det er det dyreste hotelværelse han nogen sinde har været så lidt i. Vi er om dagen og aftenen i den varme del af hotellet og sover kun i isværelset. Vi går ned til Thorne floden og ser hvordan man skærer isblokke ud til at bygge hotellet med. Til foråret smelter det hele igen og løber tilbage til floden.

Her er folk fra hele verden, som er kommet hertil for at sove på ishotel. ca 60 % af gæsterne kommer fra UK. Der er også en del fra Frankrig og vi møder fra USA, men danskere kender man ikke rigtigt til. Underligt, for det er en kæmpeoplevelse. Hele hotellet er fuldt optaget og har været det siden november.

Vi hentes af vores guide kl 14.00 og kører til hotel Kebne i Kiruna. Her har vi 3 overnatninger. Vi får bagagen ind og lidt at spise og kl 17.00 hentes vi igen og skal på snescooter tur ud i natten og forhåbentlig se nordlys.

Vi har aldrig prøvet snescooter før. Det er nemt, men ikke en behagelig rejseform. Det hopper og danser og der skal styres - enkelt nok. Kun gashåndtag og man trækker styret til den side man vil dreje. Det er skægt og går over stok og sten. Vi passerer en stor frossen sø og her kommer der rimelig fart på. Så gør vi holdt ved en Kåte/lille hytte. og de to unge guidefyre laver mad.  Hold da op. luxusmenu her i ødemarken. Renkød i en dejlig gryderet, dessert med blåbær og flødeskum og frisklavet kaffe.Midt i hytten er der et stort bålsted, hvor vi alle 8 sidder omkring og snakker. Englænder/ franskmænd/ svensk og dansk. Dejlig stemning og de to gutter fra guideservice er guld værd. Det er ovenikøbet også dem som vasker op !

Så kører vi hjemover i den stille mørke nat. Der er kraftigt lys på snescooterne og det er en fin oplevelse. Vi ser nordlyset bølge. Det er ikke den helt store flerefarvede forestilling, som vi havde håbet, men vi ser Nordlys og det er det vigtigste. Vi frøs overhovedet ikke.

Næste norgen hentes vi på hotellet kl 09.00 og skal afsted med slædehunde hele dagen. Jeg har ondt i maven af nervøsitet for, om jeg kan styre hunde.

ALTSÅ !!! piece of cake. De løber altid for fuld skrue dvs enten løber de eller også står de stille. Slæden er udstyret med 2 bremser og slæden drejer til den side man læner sig. Førehunden er i det forreste hundespand, og de følgende hundespand følger efter, uden problemer. Efter en times tid føler jeg mig som verdensmester og passer ikke på, så hundene tager et meget skarpt sving og vupti.. så ligger jeg i sneen. Glemmer alle gode råd om, at man UNDER INGEN omstændigheder må slippe hundene for de løber bare videre... Godt, jeg er sammen med kloge folk - alt løser sig.

Vi kører godt 1 times tid og stopper så ved en Kåte/laphytte hvor den unge guide laver fiskesuppe til os, og hundene kan hvile lidt. Det smager som himmelen. Vi er 5 slæder afsted, Peter og jeg på hver sin og desuden englændere og franskmænd. Snakken går hyggeligt.

 
Panel title

© 2017 voresmcture

Antal besøg: 86391

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,53055381774902sekunder