Wainoe - Forside
527234c7dda2331102013.png
- FIFé registreret opdræt af den Hellige Birma



******************** OBS**********************

De 2 mest fantastiske Hellig Birma’er søger drømmehjemmet 💞

Det er med den største klump i halsen, at jeg må erkende at jeg ikke kan tilbyde mine to katte det bedste længere 😩

De fortjener derfor at jeg nu laver dette opslag. 

Jeg har i flere år haft katteallergi, men efter graviditet er allergien blevet værre og min tid til dem blevet mindre. Min kæreste og jeg pendler frem og tilbage mellem Århus og Kbh, og de to totter er ikke glade for den konstante omstilling.

Både Lilly og Aladdin er født i 2012 (Lilly i september og Aladdin i oktober) har været brugt i avl og neutraliseret for flere år siden. De har fulgtes ad lige fra små (da jeg fik dem hjem fra opdrætterne), de har sågar fået et smukt kuld killinger sammen 🤗


Aladdin: smuk brunmasket dreng med den lækreste vamsepels som sjældent filtre. Han er glad, legesyg og kærlig. Men en rigtig hankat. Han kan godt finde på at nappe (birmakys) hvis han bliver nusset “for længe” eller søger sjov og ballade, men ikke så hårdt at det gør ondt. Aladdin finder sig i det meste, og er glad for børn i alle aldre.


Lilly: smuk bruntabbymasket pige som har haft en lidt hård start på livet. Hun er opvokset på et badeværelse med sin mor og søskende, og ikke socialiseret ordentligt som helt lille. Det har taget mig mange år at styrke hendes selvtillid, så hun er nået til at blive en fantastisk kat, SÅ kærlig og kælen. Hun er en lille “hundehvalp” som følger en omkring i hjemmet, kaster sig spindende på ryggen og er altid klar på at blive børstet og nusset. Hun kan dog stadig være lidt usikker på fremmede og larm og uro. En forsigtig men fantastisk mis.


Lilly og Aladdin elsker hinanden! De putter, vasker hinanden, leger og driller hinanden som to små killinger ville gøre. Det er derfor et must at de SKAL følges sammen resten af deres dage. Grundet Lilly’s lidt forsigtige væsen, søges et hjem uden for meget uro. Derfor er et hjem uden børn eller med store børn at foretrække. Hun søger væk hvis der er for meget uro, og det er desværre blevet tilfældet hos mig med et spædbarn og en meget snakkende 7 årig i hjemmet 😩🙈

De har alle dage været vant til en have, hvor de har nydt at sole sig og kigge på fugle mm. Lilly har også været dygtig til at fange sin egen frokost, Aladdin er for kluntet, men forsøger ihærdigt 😆


Det hjem jeg søger til dem, skal kunne tilbyde dem både det jeg KAN og de er vant til, samt det jeg desværre ikke kan længere. Jeg har på ingen måde har travlt med at “komme af med dem”, det skulle kun være hvis en mulighed åbnede sig som jeg anser for værende en bedre løsning for dem end jeg nu kan tilbyde dem.

Derfor søges:

  • Et kærligt og roligt hjem, med god tid og overskud til kattene. Birmaer er umådeligt sociale! Her var tankerne en ældre enlig eller et roligt par uden børn/med store børn. Ikke et hjem som i nærmeste fremtid skal stifte familie, da jeg ikke ønsker de skal stå i den situation at skulle skifte hjem igen senere.
  • Et hjem uden andre dyr (som udgangspunkt, men ikke et must. Det afhænger lidt af situationen, da de sagtens kan med mine 2 Huskys)
  • Et hjem uden små eller urolige børn
  • Et hjem med udgang til lukket have eller voliere er et must, da de ikke kan trives som udelukkende indekatte.
  • Et hjem som velovervejet vil tage Lilly og Aladdin til sig, og som kender til katte og deres adfærd.

Ja, de hopper op på bordene, dog er de gode til at lade være når man sidder ved bordene og spiser mm.

Ja, de kan finde på at hvæse klør uhensigtsmæssige steder, de har nu fået en forkærlighed for et skumgulv på min datters værelse.

Ja, de tonser rundt i hjemmet.

Ja, de fælder.

Men de ER renlige, såfremt man holder god hygiejne i kattebakken.


Er du interesseret i at høre mere om Lilly og Aladdin, eller kender nogen som er, så send mig en besked 😊😊

*************************************




                                                                                  52725dee064d231102013.png
 
Panel title

© 2018 wainoe

Antal besøg: 244607

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4171998500824sekunder