World Trade Center 9/11 - Svar på problemstilling

Vi har gennemarbejdet vores problemstilling, og har forsøgt at finde frem til et konkret svar:

 

1. Hvordan har terrorangrebet påvirket vores hverdag?

D. 11. september 2001 har påvirket og ændret vores hverdag på mange forskellige måder. Nogle påstår, at disse ændringer ville finde sted om angrebet så fandt sted eller ej.

Flysikkerhed:

Flysikkerheden er blevet skærpet en del. Der er kommet mere kontrol, når du skal om bord på flyet, mht. bagage, tøj, væsker, skarpe genstande osv. Der er kommet større frygt og fokus omkring terror i forhold til fly.

Øget overvågning:

Der er kommet en del mere overvågning offentlige steder. Nogle mener dog at overvågningen og teknologien var på vej, men det var altså angrebet den 11. september, der udløste den nye teknologi og ødede overvågning.

Negativ holdning til muslimer:

Nogle mener også at det har givet et dårligt ry til muslimer, og nogle muslimer føler sig forfulgte. Hos nogle har angrebet gjort, at de har kædet muslimer, generelt, sammen med terror.

Større fokus:

Mere generelt er der kommet langt større fokus på terror efter angrebet den 11. september. Angrebet tog terror til et helt nyt niveau, man havde aldrig oplevet noget lignende. Det at man aldrig havde det, gjorde at chokket var meget større, og fokusset afspejler chokket.

Frygt for terror:

Hos mange vil frygten for terror måske også være blevet langt større efter et så voldsomt angreb mod civile.    

 

2. Hvad driver folk til at begå terror?

Det er umuligt at pege på en enkelt faktor som er gældende for, at nogle mennesker bliver tiltrukket af en ekstremistisk ideologi. Men den typiske terrorist befinder sig i en relativt privilegeret position, og det er følelsen af at blive krænket på andres/nationens vegne, der driver dem.

En typisk terrorist befinder sig i en nogenlunde privilegeret position. Det er ikke deres egen undertrykkelse eller fattigdom, der driver dem til ekstremismen, men en følelse af at blive krænket på andres/nationens vegne. De identificerer sig med de undertrykte og fattige mennesker. De fleste terrorister er personer fra indflydelsesrige og velhavende familier.

For at blive tiltrukket af politisk ekstremisme skal der være en ideologisk bund for personens holdninger. Denne bund går ofte ud på, at den gruppe, man kæmper for, er oppe imod almægtige kræfter, der er i stand til at manipulere.

De undertrykte, f.eks. Den Tredje Verden, muslimerne, muslimske indvandrere og flygtninge, er ligger under denne manipulation. De er absolut ikke skyld i deres dårlige situation. Det er håbløst for de undertrykte at danne en legal politisk organisation og deltage i demokratiske processer.

Den eneste farbare vej er at angribe fjenden med voldelige midler. Det vil jage en skræk i livet hos de magtfulde og skabe sympati blandt de undertrykte. Menneskerne mangler den rette klasse, nationale eller religiøse bevidsthed. De skal vækkes af deres søvn, og det kan man kun gøre det ved at angribe fjenden med voldelige midler.

Ekstremisten er det ekstreme eksempel på den narcissistisk krænkede. Han har en udviklet sans og et psykisk beredskab til at blive fornærmet. Krænkelsen kommer til udtryk på forskellig vis.

Terroristerne føler sig krænket, fordi de tilhører en nation eller en religiøs gruppe, som er relativt tilbagestående, hvad angår økonomisk, teknologisk og militær magt. Ekstremisten giver hele skylden til fremmede magter, ofte i form af Vesten, imperialismen, de kristne, jøderne osv.

Mange muslimske lande er heller ikke helt demokratiske, og de veluddannede fra disse lande bliver også konfronteret med krænkelser af menneskerettighederne i deres lande. Disse konfrontationer er heller ikke gunstige for at opretholde en identitet, som man kan være stolt af.

I de lande hvor muslimerne lever som indvandrere eller flygtninge, eksempelvis i Danmark, er deres prestige ikke særlig høj, da arbejdsløsheden og den deraf følgende afhængighed af overførselsindkomster ofte er høj for denne gruppe. Denne situation er med til at skabe en følelse af krænkelse hos de veluddannede indvandrere og flygtninge.

 

3. Hvorfor opstod krigene i Irak og Afganistan? 

       - Er krigen i Afganistan den dag i dag stadig på baggrund af angrebene d. 11. september 2001? 

Efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, rykkede USA’s krigstropper ind i både Irak og Afghanistan. Med ’krigen mod terrorisme’ indledte amerikanerne og deres allierede en omfattende kampagne med målet: at komme terroren til livs

Den 7. oktober 2001 blev Afghanistan ramt af bomber sendt fra himlen. Dette indledte en krig mellem USA og Afghanistan.

Krigen blev startet da man i USA var interesseret i, at fange den terrormistænkte, Osama Bin Laden, der blev skjult af banden Taliban, der på daværende tidspunkt herskede Afghanistan. Efter ni ugers krig, i december 2001, lykkedes det USA og deres allierede at nedkæmpe Taliban-styret, og indsætte en midlertidig regering repræsenteret af Hamid Karazi.

 

I dag kæmper USA og mange andre lande, flest fra vesten, mod Taliban og Al-Qaedas tilhængere.  I bla. Danmark regner man dog med at trække sig fra Afghanistan i 2014. Vi forlader et land der i mange år vil have økonomiske problemer, grundet krigens ødelæggelser. Men også et land, hvor en stor del af befolkningen har mistet venner og familie. Tabet rammer ikke kun folk i Afghanistan, her i Danmark mærker vi også krigens konsekvenser. I december 2011 kunne man erklære 42 danske soldater dræbt i Afghanistan.

 

Blot 2 år efter USA’s indtræden i Afghanistan, angreb de amerikanske tropper Irak. USA begrundede angrebet med, at Iraks daværende leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med Iraks store våbenlager og hans tætte netværk med Al-Qaeda. 

I maj 2003 fik USA og deres styrker kæmpet sig frem til magten, der blev overgivet til irakerne i 2004.

I 2003 blev den irakiske diktator Saddam Hussein fanget, sendt til retten, og herefter dømt til dødsstraf. Saddam Hussein blev henrettet d. 30. december 2006 i Bagdad. Dette svækkede de afghanske tropper, og fem år senere, 2011, trak de fleste styrker sig fra Afghanistan. Krigen er i dag afsluttet.

 

Vi kan heraf konkludere at terrorangrebene 11. september 2001 satte to store krige i Mellemøsten i gang.

Selvom krigene lakker mod enden, vil angrebene d. 11. september og krigens tab altid blive husket og til at finde i historiebøgerne.

4. Er der sammenhæng mellem motiverne bag terrorangreb gennem tiden?

Her er der en liste over de 10 blodigste terrorangreb gennem tiden:

Terrorangreb var ikke noget man forventede kunne ske i Norden, men 22. juli 2011 kom det tæt på os. Højreekstremisten Anders Behring Breivik, som havde i flere år havde skrevet på sit 1500 siders lange manifest, angreb Norge med massakre på øen Utøya og en bombesprængning i Norges hovedstad, Oslo. 77 personer blev dræbt, og endnu flere sårede. Ligesom angrebene på World Trade Center gik terrorangrebene i Norge ud over flere områder. Først bombede han det centrale regeringskvarter Oslo og kørte derefter ud til øen Utøya hvor en politisk lejrtur for unge medlemmer af det norske regeringsparti Arbeiderpartiet fandt sted. Her skød han, iført en falsk politiuniform, løs med et gevær ladt med dum-dum kugler.

Terroraktionerne 11. september havde også flere mål. World Trade Center i New York, Pentagon i Washington, Capital Hill og kongressen. Dette betød at en større del af landet blev berørt af angrebet og var klart mere omfattende. Man kunne fristes til at sige at Breivik havde samme princip for sine angreb.  

Det kan være svært at sammenligne terrorangreb, da et angreb afhænger meget af det ramte land og bagmændenes situation. Men mange motiver bygger på politiske og religiøse uoverensstemmelser. Angrebene 11. september 2001 kom til at sætte dagsordenen for et koncentreret fokus på terror i dag.

 

 
Panel title
Antal besøg: 34

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,64561915397644sekunder