Persondatapolitik


Følgende er en oversigt over indholdet i persondatapolitikken:

1. Introduktion
2. Accept
    2.a Bestemmelser
    2.b Alder
3. Indsamling af data
    3.a Brug af gratis service
    3.b Brug af abonnement baserede services
    3.c Andet
4. Brug af de indsamlede personlige data
5. Opbevaring af dine personlige data
6. Cookies
    6.a Tredjepart Cookies
    6.b Ryd og afvis cookies
7. Sikring af personlige oplysninger
8. Beskyttelse af privat indhold
9. Ophavsret/Copyright
    9.a Overhold ophavsret når du uploader indhold
    9.b Din ophavsret
10. Kontrol af dine personlige informationer
    10.a Opdatering af informationer
    10.b Sletning af informationer
11. Samtykke og deling af dine informationer

1. Introduktion

Freewebsite er en gratis hjemmeside- og hostingservice.

Nærværende persondatapolitik omhandler hvorledes Freewebsite ApS ("Freewebsite" eller "Freewebsite-service.com"), indsamler og beskytter oplysninger inhentet fra brugerne ved brug af www.freewebsite-service.com eller andre websteder som ejes af Freewebsite ApS.
Vi tager dine private rettigheder seriøst og vi sikrer os at de bliver beskyttet. Alle personidentificerende oplysninger som du afgiver til os, vil kun blive brugt som beskrevet i denne politik.
Den seneste version af vores Persondatapolitik er altid tilgængelig her fra sitet, vi anbefaler at du holder dig opdateret med eventuelle ændringer. Denne version er opdateret mandag d.4 november 2013.


2. Accept

Ved brug eller adgang til freewebsite-service.com accepterer du hermed Freewebsite's fortrolighedspolitik for beskyttelse af personlige informationer, som beskrevet i denne Persondatapolitik.


2.a Bestemmelser

Vær opmærksom på at den Europæiske Union og andre lande ikke alle har de samme fortrolighedsbetingelser i indbyrdes overensstemmelse. Da Freewebsites’s servere er lokaliseret i Danmark, er Freewebsite’s betingelser udarbejdet på baggrund af bestemmelserne inden for den Europæiske Union.


2.b Alder

Du skal være mindst 13 år for at få lov til at benytte vores ydelser og lave en hjemmeside, fordi vi forsøger at følge ”Children's Online Privacy Protection” . Vi vil derfor ikke indhente eller anvende oplysninger fra personer under denne alder. Ved brug af vores site accepterer du denne regel og angiver korrekte og troværdige oplysninger.


3. Indsamling af data

Når du laver en aftale med Freewebsite, vil vi registrere og opbevare dine personlige data, følgende punkter beskriver hvilke data vi inhenter fra dig.


3.a Brug af gratis service

Første gang du opretter en hjemmeside hos freewebsite-service.com vil vi bede dig om følgende oplysninger:

  • Fuldt navn
  • E-mail adresse
  • Adgangskode
  • Brugernavn
  • Sprog til administration
  • Dit land
  • Hjemmesidens kategori
  • Køn
  • Fødselsdag
  • Efter du har udfyldt formularen modtager du en velkomst mail som giver dig grundlæggende information om din hjemmeside.


    3.b Brug af abonnement baserede services

    Ønsker du opgradering af din hjemmeside til "Premium" eller tilkøb af ekstra features, vil du som kunde skulle udfylde:

  • Fornavn og efternavn
  • Virksomhedsnavn og CVR nummer (hvis relevant)
  • Adresse og land
  • Telefon nr. og E-mail adresse.
  • Evt. domæne
  • Kreditkort oplysninger (Disse gemmes ikke på vores servere, men hos vores betalingspartner "E-pay" og behandles mellem os og dem med en sikker krypteret/låst forbindelse "SSL".)
  • Alle disse oplysninger kan du holde opdaterede fra din Konto.


    3.c Andet

    Vores system registrerer standardoplysninger som f.eks. Browsertype, besøgstider mm.


    4. Brug af de indsamlede personlige data

    Information som indsamles om dig bruges primært til at forbedre vores services til dig. Vi indsamler blandt andet disse oplysninger for at give en effektiv, sikker og skræddersyet oplevelse.

    Vi benytter dog også dine data til:

  • Forbedring af vores produkter og services
  • Udsendelse af beskeder om servicerelaterede områder, såsom betalingsproblemer, kontoudløb og andet som kan have indflydelse på vores service til dig.
  • Til udsendelse af promoverende materiale såsom nyhedsbreve eller personlige beskeder med tilbud eller andet materiale vi tror kan interessere dig.
  • Vi kan gøre brug af dine data til at foretage markedsundersøgelser.
  • Mindre personlige oplysninger som køn, by, alder osv.. tillader vi os at bruge i vores segmentering til at gøre vores annoncering mere effektiv
  • Dine data kan deles med partnere såsom webbureauer som udvikler Freewebsite's betalings- og kundestyringssystem, eller lignende.
  • Vi udleverer aldrig dine data til trediepart uden dit samtykke i forbindelse med markedsførings formål.
  • Enhver individuel identificérbar oplysning vil aldrig blive brugt på nogen måde, anderledes end anført ovenfor, uden din udtrykkelige tilladelse.
  • Vi gemmer IP-adresser i vores system. De er tilknyttet dit bruger ID af sikkerhedsårsager, sådan at særligt ulovligt indhold kan anmeldes til myndighederne.


    5. Opbevaring af dine personlige data

    Data som oplyses til Freewebsite-service.com opbevares på sikre servere. Vi opbevarer ikke kortoplysninger på vores servere. Alle kortoplysninger indtastet på Freewebsite-service.com opbevares sikkert og krypteret hos vores betalingspartner (E-pay.dk).


    6. Cookies

    Freewebsite-service.com anvender cookies. En cookie er en fil, som lægges på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og samle information om, hvilke sider og funktioner, der besøges med din browser. Den kan blandt andet også bruges til at huske din E-mail adresse til dit login.

    En cookie giver os på ingen måde adgang til din computer eller anden information omkring dig på anden vis end de data, som du vælger at dele med os. Cookies kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer.
    Den kan heller ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Ønsker du slet ikke at vi sætter cookies, skal du slå cookies fra i din browser.


    6.a Tredjepart Cookies

    Vi benytter tredjepart Cookies fra Google Analytics for at identificere hvilke sider tilgås og hvordan de tilgås. Dette hjælper os med at analysere data omkring webtrafik. Vi benytter disse informationer til analytiske formål.

    Videoer fra Youtube vil også placere en cookie, når videoer afspilles. Denne cookie bruges til statistiske formål for videoleverandøren.


    6.b Ryd og afvis cookies

    Cookies, som du tidligere har accepteret, kan efterfølgende slettes nemt. Benytter du en PC med en nyere browser, kan du slette dine cookies ved at bruge genvejstasterne: CTRL + SHIFT + Delete Virker genvejstasterne ikke, og/eller benytter du en MAC, skal du starte med at finde ud af, hvilken browser du bruger og herefter klikke på support.google.com
    Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der mange funktioner og services du ikke kan bruge, fordi de forudsætter, at webstedet kan huske de valg du foretager.


    7. Sikring af personlige oplysninger

    Vi er forpligtet til at beskytte dit privatliv og vores hjemmeside er i overensstemmelse med den danske Persondatalov ("Loven af personoplysninger", herunder "Lov om behandling af personoplysninger ").

    Freewebsite bruger forskellige foranstaltninger for at sikre de personligt identificerbare oplysninger der er i vores besiddelse, mod tyveri, tab, afsløring, ændringer og uautoriseret brug.
    Vi begrænser adgang til personlige data til medarbejdere og arbejdspartnere som er meget betroet, og som har brug for oplysningerne for at yde støtte, udvikle produkter og andre ydelser, så de kan opfylde deres opgaver i virksomheden.

    Selvom vi gør det bedste for at sikre dine personlige data og oplysninger, skal du være opmærksom på, at ingen sikkerhedsforanstaltninger er perfekte eller uigennemtrængelige. Derfor kan vi ikke garantere og sikre, at personlige oplysninger, der deles med Freewebsite ikke bliver offentligt tilgængelige, og at kun autoriserede personer vil se dine oplysninger. Dette fordi vi ikke kan kontrollere handlinger fra andre brugere, som du deler information med og vi kan hverken kontrollere handlinger fra hackere og andre, der kan forårsage skade.

    Vi er ikke ansvarlige for tredjemands omgåelse af enten sikkerhedsforanstaltningerne på Freewebsite eller de personlige indstillinger. For at undgå disse risici anbefaler vi kraftigt at bruge forskellige adgangskoder på forskellige hjemmesider/tjenester rundt på internettet og samtidig vælge nogle stærke adgangskoder.

    Du er personligt ansvarlig for opbevaring af den adgangskode du har valgt til dine services hos Freewebsite-service.com


    8. Beskyttelse af privat indhold

    Alt indhold der er uploadet eller oprettet ved hjælp af vores hjemmesideservice er som standard, tilgængelig for offentligheden. Vær opmærksom på, at selvom du ikke publicerer din hjemmeside eller links til indhold, til en søgemaskine eller andre hjemmesider, kan disse opdage og linke til din hjemmeside og dit indhold alligevel, f.eks. det der betegnes ”data mining” og "spidering sites".
    Du kan beskytte din hjemmeside ved at password beskytte en hovedside via privat område ˃ private sider. Hvis der er beskyttelse på, kan man som besøgende ikke få adgang til siderne, selv hvis Google finder adressen til din side, kan de ikke se indholdet.


    9. Ophavsret/Copyright

    Freewebsite indeholder materiale, som er ejet eller licenseret til os. Dette materiale omfatter, men er ikke begrænset til overordnede indhold, design, layout, produkter, udbudte design elementer, funktioner, udseende og grafik. Reproduktion, kopiering og kopi af nogen slags er strengt forbudt i overensstemmelse med Ophavsretsloven og vores Brugsbetingelser. Vi vil ikke tøve med at sagsøge og kræve erstatning eller videregive sagen, hvis dette opdages.


    9.a Overhold ophavsret når du uploader indhold

    De fotos, tekst, videoer og den musik du benytter på din hjemmeside skal kun benyttes, hvis du har tilladelse fra producenten eller skaberen deraf og samtidig ikke bryder nogen lov eller rettigheder.
    Som bruger garanterer du og tager det fulde ansvar for det indhold, du offentliggør på dit website og at du har rettigheder til at uploade det. Hvis du er i tvivl, er du nødt til at kontrollere det. Det omfatter, men er ikke begrænset til tekst/artikler, billeder, videoer og musik. Det er ikke lovligt at uploade musik, du normalt skal betale for, og det kan også være ulovligt at uploade nogle videoer og billeder.
    Vi vil derfor understrege betydningen af, at du er sikker, og ikke bryder nogen rettigheder eller love, for du vil, alene, blive holdt ansvarlig for eventuelle skader, retssager eller erstatning til ejeren af rettighederne.


    9.b Din ophavsret

    Publicerer du unikt indhold, billeder og lignende vil du derfor ligeledes have rettighederne over dette. Angiv din copyright i bunden af din hjemmeside ved at redigere teksten via Mine indstillinger > Copyright.


    10. Kontrol af dine personlige informationer

    10.a Opdatering af informationer

    Alle informationer som Freewebsite-service.com opbevarer i relation til din konto, inklusiv dine kontakt- og betalingsoplysninger, kan tilgås via din Freewebsite-service.com konto. Herfra kan du opdatere dine oplysninger selv og vi anbefaler at du jævnligt opdaterer oplysningerne så de er korrekte, så kommunikation og betalingsprocesser fungerer problemfrit.


    10.b Sletning af informationer

    For at fjerne dine informationer fra vores system er du nødt til at slette din hjemmeside. Dine personlige oplysninger vil herefter blive slettet fra vores system, dog vil E-mail adresse, brugernavn og marketing relaterede informationer kunne gemmes i vores system. Yderligere kontakt fra os efter sletning fra vores system, kan straks stoppes ved at klikke på et link i en eventuel E-mail, herefter slettes SAMTLIGE oplysninger fra vores system.


    11. Samtykke og deling af dine informationer

    Freewebsite-service.com benytter tredieparts serviceudbydere til administration af systemet på vegne af Freewebsite-service.com. Herunder blandt andet arbejde med serveropdatering, betalingsprocesser, programmering og data analyse. Disse services gør det muligt at tilgå personlige informationer nødvendige for at udføre sådanne funktioner på Freewebsite-service.com's vegne.

    Freewebsite-service.com forbeholder sig retten til at dele alle indsamlede informationer med moderselskabet, partnere og andre relaterede virksomheder.

    Freewebsite-service.com forbeholder sig retten til at publicere eller på anden vis offentliggøre Freewebsite-service.com's brugeres websites.

    Vi frigiver konto og andre personlige oplysninger hvis vi finder dette passende i overensstemmelse med loven.

    Udover ovenstående vil du få besked hvis information omkring dig frigives til tredjeparter, og du vil have mulighed for at vælge ikke at dele denne information.