Velkommen til Yogini - Om Snowshoe

Snowshoe - en intelligent drillepind på hvide poter

Vægt: Varierer efter type og køn fra 3 til 6 kilo

 

Læs TICAs beskrivelse her og se standarden: http://www.tica.org/public/breeds/sn/intro.php 

 

Snowshoe er en morsom og venlig kat, der har arvet siameserens hang til narrestreger og huskattens robuste sind. Nogle katte snakker mere end andre, og der er også stor forskel på, hvor aktive kattene er. Som killinger og indtil cirka et års alderen er de dog nogle værre banditter! Herefter falder de til ro, men katten bevarer lysten til at lege og deltage hele livet.

 

Generelt er der tale om en god allround kat, der syner stærk og sund, og som let kan leve hos både børnefamilier og enlige. Racen mistrives uden selskab af andre katte eller dyr. Den er let at træne, og opfatter kvikt, hvad ejeren ønsker. Den vil med ejeren ud og se verden, og dens temperament beskrives som ”bombesikkert”. Der findes ingen kendte sygdomme hos Snowshoe.

 

Snowshoe kræver ingen pelspleje.

 

 

4c9792e16b45120092010.jpg 

Racen opstod i et kuld siameserkillinger i 1960´ernes USA. Opdrætteren syntes så godt om kattenes hvide poter, at hun valgte at forsøge at avle dem rene og skabe en helt ny race. Killingerne blev blandt andet parret med katte af racen Amerikansk Korthår, men selv om disse også havde hvide poter vidste det sig at være endda særdeles svært at få kuld med de ønskede hvide poter og det omvendte V i ansigtet. I vores galleri kan du se, hvordan kattenes hvide aftegn er endda meget svære at styre. Nogle har sorte pletter i det hvide, og andre har slet ikke hvide poter. En kat, der ikke har hvidt, kaldes en colorpoint, og den kan ikke udstilles, men den kan sagtens lave killinger med perfekte hvide poter.

 

I dag er det ikke længere kun de hvide poter og et hvidt V i ansigtet, der afgør om en kat af racen Snowshoe bør indgå i registreret avl. I stedet anbefales det at avle på type, temperament og helbred i stedet for farvefordeling. Desuden er det tilladt at søge om lov til at parre med siameser for at sikre en større genpulje.

 

Med en Snowshoe i hjemmet keder du dig aldrig!

En Snowshoe er en trofast og morsom livsledsager med et stort varmt hjerte.

4e70fb884d94314092011.jpg

 

Hvis du kan svare ja til følgende, så vil du egne dig som snowshoe ejer. Hvis ikke, så bør du se dig om efter en anden race:

 

1)      Jeg elsker en kat, der opsøger mig og ind imellem vedholdende forstyrrer mig, når jeg sidder fordybet i noget andet.

2)      Jeg elsker en kat, der har sine poter med i alt i hjemmet, og som kommer rendende, når jeg kalder.

3)      Jeg elsker en kat, der ikke let lader sig skræmme i hjemmet.

4)      Jeg elsker en kat, der balancerer i højden på døre og hvis gang altid foregår i løb indtil et års alderen.

5)      Jeg elsker en kat, der vil ligge på skødet, under min dyne, i min seng, på mine skuldre og som bevarer et tæt bånd til mig hele livet.

 

Hvis du elsker sådan en kat, så er der stor chance for, at du elsker en Snowshoe.

 
Panel title

© 2017 yogini

Antal besøg: 69072

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32344698905945sekunder