Zascha - Dagbog 2011
Oct
26
2011

Så er vi tilbage

Efter lang tid med computerdrilleri er vi nu på banen igen, her er blevet meget stille og vi tror Nugga ind imellem savner sine søskende, så må Zascha stå for skud.

Charlie, Luca og Gizmo har vi hørt fra, de har det rigtig godt i deres nye hjem, vi har fået dejlige billeder fra Lucca, som vi desværre ikke rigtig kan få til at komme ind på hjemmesiden, vi opgiver ikke endnu.

Så her får i lige et billede af Nugga, hun vokser fint og hendes hvide blis er næsten væk.

4ea7f7e804fac26102011.jpg

Sept
8
2011

Torsdag d. 8.9.2011

I dag flyttede hvalp nummer 2 hjemmefra, det var Luca som rejste til Skjern, vi fik en dejlig sms, da de nåede hjem og det gik fint med at flytte ind hos Signe, Lea , Maria og deres familie.

4e691960dc0de08092011.jpg

Sept
8
2011

8 uger

Så kom den store dag hvalpene er nu 8 uger og klar til at komme videre i livet hos hver sin familie.

I dag var det som den første Cille der drog til nordjylland, hvor hun skal bo hos Joan, vi håber at følge hende via mail.

4e6918625b3b308092011.jpg

Sept
8
2011

Tirsdag d. 6.9

I dag var det store dyrlægedag, alle hvalpene har været til sundhedstjek og blevet vaccineret og chippet.

De klarede det super fint alle sammen og fik fine kommentarer fra dyrlægen.

4e69173ef1b4708092011.jpg

Sept
4
2011

Flyttedagen nærmer sig

I dag har Gizmo haft besøg af sin familie, han fik en flot hundekurv, som bliver her indtil han rejser hjem, så kan han nå at vænne sig til den.

Han var hurtig ret glad for den.

4e63e3ba6a26604092011.jpg

 

Hvalpene er begyndt at tygge i små tyggeben, selvom det sjoveste ved dem vist er at stjæle dem fra hinanden.

 

Senere på dagen var Charlie og Zascha på besøg i Charlies nye hjem.

Charlie blev der imens Zascha tog med Mikkel og jeg på indkøb, det gik fint med besøget og han fik en fin kurv med sig da vi kørte, nu kan han også lære den at kende.

Sept
4
2011

Besøg i børnehaven

I dag fredag d.2.9, har alle hvalpene og deres mor været på besøg i Mikkels børnehave, det var super hyggeligt og hvalpene gik fra arm til arm. Efter en halv times tid var de trætte og vi kørte hjem igen, så livede de op og legede ude i gården.

 

 

4e63e2dc39bc204092011.jpg

Aug
31
2011

7 uger

Så er hvalpene 7 uger gamle, de har i dag fået deres sidste ormekur, på tirsdag skal de til dyrlæge og vaccineres og chippes og ak ja om 1 uge er de klar til at drage videre ud i verden med deres nye familier, det bliver hårdt at skulle vinke farvel til dem, men vi ved at de alle får fantastiske nye hjem og det hjælper.

Aug
31
2011

Tirsdag d. 30.8

I dag har hvalpene haft besøg af deres far, de snusede rundt og hyggede sig.

4e5e96dbe589d31082011.jpg

Aug
31
2011

Lørdag d.27.8

Hvalpene er nu rigtig meget ude, de kan gå ud og ind som de vil, når vi er hjemme. Vi har haft dem med i haven, sandkassen mm. de nyder at opleve nye ting og steder, de er blevet rigtig gode til at gå ud når de skal af med noget.

4e5e965d925a931082011.jpg

Aug
31
2011

Torsdag d. 25.8

Hvalpene er på skift med til at køre Anders og Sara i skole, og med i børnehaven med Mikkel, så kommer de med ud en og en , og de får en lille køretur, de er blevet ret gode til det.

Aug
26
2011

Onsdag d. 24.8

Så fylder hvalpene 6 uger, de er super sjove nu, de slås, leger og tumler. I dag var de løse på græsset ved ridebanen, det var rigtig sjovt at se dem, de var ret gode til at komme når vi kaldte på dem.

Aug
26
2011

Tirsdag d. 23.8

I dag fik hvalpene en rampe, et rør og en palle ind i hvalpegården, det gjorde stor lykke, de kravler over og under pallen, igennem røret og op af rampen, de bliver rigtig modige, Luca var selvfølgelig den første der skulle prøve alt det nye.

Aug
26
2011

Mandag d. 22.8

I dag var hvalpene for første gang ude at køre, vi kørte en tur til Ans, hvor vi besøgte Anders´s klasse, der blev leget og kælet og hygget. Hvalpene sov rigtig godt da vi kom hjem, senere var Gizmo og Nugga med en lille tur til fodbold.

Aug
26
2011

Søndag d.21.8

I dag fik hvalpene en udendørs hvalpegård, så kan de selv gå ud når de har lyst ( altså når vi er hjemme), de nyder at løbe udenfor, slæber rundt med alt hvad de kan finde, de har fået en del bamser, tyggeben og et par kurve.

Aug
18
2011

Ved ridebanen

I dag satte vi den gamle sandkasse uden bund ned ved siden af ridebanen, den fungerede så , som hvalpegård og alle hvalpene var med ude i det gode vejr, og de blev rigtig nusset af alle børnene, som var til ridning.

Aug
18
2011

5 uger

Onsdag d. 17.8

Hvalpene leger i stue og køkken mindst 3 gange om dagen, de er fantastiske, de leger, tumler og slås.

De udvikler sig for hver dag og får mere og mere personlighed, vi tager dem med i forskellige rum og de har været med ude en og en.

I dag fik de 2. ormekur, det synes de ikke så godt om men ned kom det.

Alle er begyndt at smage på Zascha´s tørkost og vi moser ikke deres mad mere.( men vi opbløder det stadig)

Aug
13
2011

Ude i stuen

I dag har vi haft hvalpene ude at lege i stuen, for første gang har Zascha rigtig leget og tumlet med dem, det var så sjovt at se dem løbe, hoppe og trille rundt indtil de faldt omkuld og sov i flere timer.

Aug
12
2011

Nye navne til de sidste to hvalpe

Så har de sidste to hvalpe fået deres navn, Blis bliver til Gizmo og Zafira bliver til Luca. To dejlige navne til to dejlige hvalpe.

Hvalpene leger rigtig meget både med hinanden og med legetøj.

Aug
11
2011

4 uger

Onsdag d.10.8.

I dag er hvalpene 4 uger, de løber, hopper, leger og er bare så sjove. Vi har udvidet hvalpegården så der er blevet god plads til leg og hygge.

Aug
11
2011

Så var der en dejlig familie til Zafira

Tirsdag d. 9.8

I aftes havde vi besøg af Signe, Lea, Maria og deres forældre, de faldt heldigvis for Zafira, så om 4 uger flytter han til Skjern, det tror vi han glæder sig til.

Aug
8
2011

Morgenmad

Mandag d. 8.august

Hvalpene spiste opblødt hundemad til morgen, de er blevet rigtig dygtige til at spise især Cille, Blis og Baily tager fra.

 

Aug
8
2011

Blis får en familie

Søndag d. 7.august

I dag begyndte hvalpene at forsøge sig med små lege, hoppe og knurre, de er bare så kære når de pludselig ikke kan koordinere bevægelserne og pludselig går de baglæns selvom de faktisk vil fremad.

Blis har idag fået en familie ,som dog er hemmelig, da han skal være en fødselsdagsgave.

Aug
8
2011

Besøg

Fredag d. 5.august

I dag har Charlie haft besøg af sine ejer, vi har også haft besøg af Randi, Mikkel og Frederik fra Vejle, de skal være Surprise´s familie om 5 uger. Stort Tillykke til Surprise med din dejlige familie.

Surprise skifter navn til Baily.

Aug
8
2011

3 uger gammel

Onsdag d. 3.august.

Hvalpene er nu 3 uger gamle, de er så lækre nu, i dag har de fået deres første ormekur, og de har allesammen smagt opblødt og moset hvalpemad, de var ret dygtige til at spise.

July
28
2011

Øjne

Hvalpene vokser rigtig godt, de er meget aktive og særdeles nuttede, de begyndte at åbne deres øjne Cille og Blis begyndte d. 25.7 og derefter fulgte Nugga og Zafira, Charlie og Surprise åbnede deres d. 27. i dag har alle fået øjnene lukket op og de har fået de dejligste ansigter.

Alle hvalpene har ganget deres fødselsvægt med mindst 3, de er begyndt at øve sig i at komme op på fire ben, det er fantastisk at følge deres udvikling og se hvordan deres forskelligheder træder mere og mere frem.

July
22
2011

Email får sit nye navn

Så har Email skiftet navn, hans nye familie har valgt at han skal hedde Charlie, det er et godt navn, som passer fint til ham.

Charlie glæder sig til næste weekend hvor familien kommer hjem fra ferie, så kommer de nemlig på besøg og Charlie kan hygge med Ida og Freja.

Alle hvalpene har der stadig godt, idag har de for første gang været alene hjemme( sammen med Zascha selvfølgelig), det gik fint.

July
21
2011

2. hvalp fik ny familie

Idag har Email fået nye ejere, hun skal bo hos Familien Glargaard i Bjerringbro, der er to søde piger at lege med, jeg er sikker på han glæder sig. Email skal have et nyt navn, det bliver spændende at høre hvad familien bestemmer sig for.

 

July
20
2011

Cille mødte sin nye familie.

Vi har haft besøg af familien Jensen fra Sæby, de skulle møde Stella. De kunne rigtig godt lide hinanden og Stella skiftede navn til Cille og rejser til Sæby når hun bliver 8 uger, det er jeg sikker på hun glæder sig til for det virker som et super sted at være hund.

 

July
18
2011

Skriv en overskrift

I aftes talte vi med en sød dame i telefonen, hun har reserveret Stella, det lyder til det er et rigtig godt sted for en hundehvalp, så skal Stella være bådshund ligesom hendes onkel Nuser.

Alle hvalpene tager flot på, de er livlige og kvikke. Zascha er begyndt at spise rigtig godt igen og har allerede taget på.

July
17
2011

Hvalpe i kurven

12.7.2011

Zascha har været urolig i eftermiddag og aften måske er hvalpene på vej.

13.7.2011.

Zascha har været urolig hele natten, vandret frem og tilbage

Kl. 9.00 fødte hun den første hvalp en black og tan han jubi så er vi igang.

Fødslen er lidt i stå , vi har aftalt med dyrlægen at vi kommer en tur.

Dagen endte med 6 fine og kvikke hvalpe

14.7.2011

Zascha klarer sin rolle som mor rigtig flot, hun er meget glad for hvalpene.

15.7.2011

Zascha og hvalpene har været alene hjemme i en times tid, det gik fint.

16.7.2011

I dag tog alle børnene hjem fra vores lejr, de fik alle lov til at komme ind og se hvalpene inden de tog afsted, så der har rigtig været besøg i barselskurven.

17.7.2011

Alle tager flot på, Zascha er begyndt at gå lidt fra hvalpene, hun spiser rigtig godt igen.

Zascha har stolt vist hvalpene frem til Kristoffer og hans forældre ( ejerne af den stolte far og farfar)

 
Panel title

© 2017 zascha

Antal besøg: 8315

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,69287085533142sekunder